Væsentlighedskriterier
På regnskabsområdet vil der på en række områder skulle træffes mere eller mindre skønsmæssige afgørelser, hvor væsentlighedsprincippet skal anvendes.
Om udfaldet af en beslutning er væsentlig eller ikke, afhænger af beslutningens konsekvenser for institutionen både i relation til økonomi, men også i relation til andre forhold som er væsentlige for institutionens løbende drift. Som eksempler herpå kan f.eks. fremhæves:
- Afsættelse af midler til hensatte forpligtelser
- Afgørelse om behovet for at foretage nedskrivning på institutionens anlægsaktiver
- Afgørelsen af om en udgift skal anses for en vedligeholdelse eller en forbedring, dvs. om den skal udgiftsføres eller aktiveres
Der er væsentlige kalkulatoriske poster som anses for omfattet af væsentlighedsbegrebet og dermed skal indregnes i resultatopgørelsen og balancen. Institutionen skal ikke ind og gøre sig overvejelser om disse poster skal medtages i regnskabet, da de pr. definition altid skal indregnes.
Kalkulatoriske poster som altid skal indregnes i regnskabet, afskrivninger, nedskrivninger og feriepengeforpligtelser.
Derudover er de kalkulatoriske poster, som ikke kræves indregnet, men som institutionen skal tage stilling til, om de indregnes. Dette kan f.eks. være af hensyn til en bedre økonomistyring og det retvisende billede. I det sidste tilfælde må institutionen konkret tage stilling om posterne skal indregnes i regnskabet.
Kalkulatoriske poster, der indregnes, når de anses for væsentlige skyldigt, over/merarbejde, flekstid, øvrige skyldige lønforpligtelser, hensættelser, ændring i varelagre og øvrige skyldige driftsforpligtelser: