Værdiansættelseskriteriet

Aktiver og forpligtelser skal værdifastsættes ud fra kostprisprincippet.

For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtigelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtigelsen.

For forpligtigelser indregnes det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtigelsen. I de tilfælde, hvor et sådant beløb ikke er modtaget, indregnes forpligtelsen med det beløb, som forventes betalt til udligning af forpligtelsen. Således vil fx de fleste former for gæld indregnes til det beløb, der blev modtaget i likvide midler.

Ved benyttelse af kostpris forudsættes, at der er foregået en transaktion. Det kan være i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser. Det kan desuden være i forbindelse med projekter, hvor der indgår løntimer eksternt såvel som internt. Kostprisen er således en størrelse, der er forholdsvis simpel at dokumentere.

For finansielle aktiver samt gældsforpligtelser sker måling til den kursværdi, der var gældende på transaktionstidspunktet.

En mere udførlig beskrivelse af værdiansættelse af de enkelte poster på balancen. Læs mere om værdiansættelse og indregning af aktiver. Læs mere om værdiansættelse og indregning af passiver.