Læs om reglerne for indregning og værdiansættelse af inventar og it-udstyr.
Inventar og it-udstyr kan indregnes på balancen, når det er anskaffet til brug for institutionens fremtidige opgavevaretagelse vedrørende produktion af varer, udførelse af tjenesteydelser eller til administrative formål. Inventar og it-udstyr er objekter, som kan flyttes fra en lokalitet til en anden.
Inventar og it-udstyr kan forekomme i 2 varianter:
Inventar og andet it-udstyr omfatter aktiver, som har en selvstændig værdi på over 50.000 kr. Andet it-udstyr kan omfatte aktiver tilknyttet institutionens it-infrastruktur (netværket) herunder switches, og krydsfelter etc., fx servere, med en selvstændig kostpris over 50.000 kr.
IT-udstyr, der bunkes, er en frivillig bunke, som statsinstitutioner kan vælge at opgøre. Bunken omfatter institutionens kontoradministrative IT-udstyr, det vil sige IT-udstyr, der generelt findes i kontorlandskaber. Det kontoradministrative IT-udstyr omfatter fx stationære PC'ere, bærbare PC'ere og almindelige netværksprintere. Derudover omfatter det også fx andre printere, skærme, servere, routere, switches, AV-udstyr m.m. Læs mere om reglerne for anvendelse af bunkning under de generelle bogføringsbestemmelser. Læs mere om reglerne for anvendelse af bunkning under de generelle bogføringsbestemmelser.
Inventar og it-udstyr som ikke er omfattet af it-bunken, indregnes på balancen, når de generelle indregningskriterier er opfyldt.
Inventar og andet it-udstyr værdiansættes til kostpris.
Inventar og it-udstyr, der er sammensat af flere dele værdiansættes som enkeltbestanddele, når de har væsentlig forskellig levetid. Det kan være enkeltdele af et sammensat aktiv, hvor én eller flere af delene udskiftes med regelmæssige intervaller eller hvor dele af aktivet kræver grundlæggende vedligeholdelse eller istandsættelse med faste flerårige intervaller.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.