Læs om sammenhængen mellem statens it-projektmodel (BV 2.2.18.1) og aktiveringsprincipperne for udviklingsprojekter under opførelse.
Den fællesstatslige it-projektmodel opererer med følgende fire faser:
I regnskabet opererer aktiveringsprincipperne for udviklingsprojekter under opførelse med følgende tre faser:
Hovedreglen for aktivering er, at udgifter som resulterer i en reel udviklingsværdi kan aktiveres. Som udgangspunkt kan alle udgifter i udviklingsfasen derfor aktiveres dog med undtagelse for visse udgifter i relation til generel projektledelse. Udgifter i opstarts- og planlægningsfasen samt i driftsfasen kan derimod ikke aktiveres.
It-projektmodellen og den regnskabsmæssige aktiveringsmodel
Den umiddelbare relation mellem it-projektmodellen og den regnskabsmæssige aktiveringsmodel er, at it-modellens idéfase, analysefase og udbudsdelen af gennemførselsfasen kan relateres til opstarts- og planlægningsfasen i den regnskabsmæssige aktiveringsmodel.
Gennemførelsesfasen i it-projektmodellen, udbudsdelen undtaget, svarer stort set til udviklingsfasen i den regnskabsmæssige aktiveringsmodel. Forskellen er, at udgifter til uddannelse og træning af medarbejdere medregnes som en del af gennemførelsesfasen i it-projektmodellen, mens disse udgifter medregnes som en del af driftsfasen i den regnskabsmæssige aktiveringsmodel, da disse udgifter ikke kan aktiveres.
For så vidt angår realiseringsfasen i it-projektmodellen kan denne umiddelbart henføres til driftsfasen i den regnskabsmæssige aktiveringsmodel.
Det skal understreges, at det ikke er den enkelte fase i it-projektmodellens terminologi, som enten aktiveres eller føres i resultatopgørelsen, men det er en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte omkostning afholdt i projektet har bidraget med reel udviklingsværdi, der skal lede til en beslutning om aktivering eller driftsregistrering
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.