Virksomhedsbærende hovedkonto
Hvor en virksomhed har ansvaret for flere omkostningsbestemte hovedkonti betegnes en af disse som den virksomhedsbærende hovedkonto.
Blandt andet egenkapital og låneramme opgøres på virksomhedsniveau, og der er adgang til overførsler af bevilling mellem hovedkonti, der er knyttet til samme virksomhed.
Det specificeres på bevillingslovene, hvilke hovedkonti der indgår under den virksomhedsbærende hovedkonto.
Virksomhedsstrukturen skal fremgå af anmærkningerne i de tilfælde hvor der er flere hovedkonti, der indgår under en fælles virksomhedsbærende hovedkonto.