Hovedkonti

En hovedkonto er en særskilt bevilling

Kontoplanens inddeling i hovedkonti anvendes til angivelse af formål, hvortil der søges særskilt bevilling på bevillingslovene. Der oprettes en hovedkonto, når et formål anses for at være af selvstændig bevillingsmæssig interesse, idet dog formålsmæssige hensyn må afvejes mod bl.a. administrativ hensigtsmæssighed og bevillingstype.

En virksomheds driftsvirksomhed, herunder indtægtsdækket virksomhed, samles normalt på én hovedkonto.

Udgiftsbaserede anlægsbevillinger, herunder etablering og vedligeholdelse af infrastruktur og nationalejendom oprettes normalt med særskilt hovedkonto. Læs mere om udgiftsbaseret regnskabsregistrering.

Den pågældende hovedkonto skal ikke indgå som en del af den virksomhedsbærende hovedkonto og skal derfor have en selvstændig hovedkonto. Læs mere i afsnittet om virksomhedsbærende hovedkonti.

Større støtteordninger bør gives særskilte hovedkonti.

I øvrigt bør tilskud, udlån mv. samles efter formål, idet dog lovbundne og ikke-lovbundne udgifter ikke kan opføres under samme hovedkonto.