84 Prioritetsgæld og anden langfristet gæld inkl. tilgang

Kontoen omfatter prioritetsgæld, hvad enten det er i form af pengeinstitutgæld, realkreditgæld eller lån optaget fx i pensionskasser, fonde og lignende.

"Prioritetsgæld mv. - tilgang" er en samlekonto, der viser summen af såvel indeværende som tidligere års tilgange i prioritetsgælden.

Indeksreguleret gæld reguleres på statusdagen med gældsforøgelsen ved at kreditere regnskabskonto 84.12 og debitere regnskabskonto 26.90 "Øvrige renteudgifter".

Kontoen er en balancekonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved tilgange i prioritetsgælden.

"Anden langfristet gæld - tilgang" er en samlekonto, der viser summen af såvel indeværende års tilgange i anden langfristet gæld som tidligere års.

Kontoen benyttes til anden langfristet gæld, som ikke omhandler statsgæld, SKB-konti, donationer, prioritetsgæld og finansiel leasing.

Kontoen er en balancekonto, hvorpå der føres kreditposteringer.

Det overordnede regelsæt for leasing samt en beskrivelse af begreberne operationel og finansiel leasing fremgår af Budgetvejledningens pkt. 2.4.10
Kontoen anvendes til registrering af den "beregnede" gæld, når en leasingaftale klassificeres som finansiel leasing. På kontoen registreres den modsvarende værdi af den aktiverede værdi for det finansielle leasede aktiv.
Kontoen har en kreditsaldo.
Nedenfor vises eksempel ved finansiel leasing af et materielt anlægsaktiv.
Værdien af aktivet debiteres i balancens aktivside ved brug af den relevante aktivkonto, mens et tilsvarende beløb krediteres i balancens passivside som en forpligtigelse.

For en uddybning af den regnskabsmæssige håndtering af finansiel leasede aktiver henvises til Økonomistyrelsens notat "Offentlig, Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing", der kan findes på:

Læs mere om Offentligt Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing.

På regnskabskontoen bogføres op- og nedskrivninger af prioritetsgældens værdi.

Kontoen er en passivkonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved værdireguleringer, der forøger gælden, mens der foretages debetposteringer ved værdireguleringer, der mindsker gælden.

Værdiregulering anvendes ikke med de nuværende udgiftsbaserede regnskabsregler for opgørelsen af prioritetsgæld. Hvis disse regnskabsregler ændres, er kontoplanen forberedt på at kunne håndtere værdireguleringer af prioritetsgælden.

På regnskabskontoen bogføres op- og nedskrivninger af den langfristede gælds værdi.

Kontoen er en passivkonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved værdireguleringer, der forøger gælden, mens der foretages debetposteringer ved værdireguleringer, der mindsker gælden.

Værdiregulering anvendes ikke med de nuværende udgiftsbaserede regnskabsregler for opgørelsen af anden langfristet gæld. Hvis disse regnskabsregler ændres, er kontoplanen forberedt på at kunne håndtere værdireguleringer af anden langfristet gæld.

Kontoen anvendes ved primoregulering af prioritetsgælden i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer af regnskabsprincip.

Modkontoen er regnskabskonto 74.44 "Modkonto til flytning mellem bogføringskredse/primokorrektioner - finansiel gæld".

Værdiregulering anvendes ikke med de nuværende udgiftsbaserede regnskabsregler for opgørelsen af prioritetsgæld. Hvis disse regnskabsregler ændres, er kontoplanen forberedt på at kunne håndtere værdireguleringer af prioritetsgælden.

Kontoen anvendes ved primoregulering af den langfristede gæld i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer af regnskabsprincip.

Modkontoen er regnskabskonto 74.44 "Modkonto til flytning mellem bogføringskredse/primokorrektioner - finansiel gæld".

Værdiregulering anvendes ikke med de nuværende udgiftsbaserede regnskabsregler for opgørelsen af prioritetsgæld. Hvis disse regnskabsregler ændres, er kontoplanen forberedt på at kunne håndtere værdireguleringer af prioritetsgælden.

Ved flytning af prioritetsgæld fra én bogføringskreds til en anden foretages kontering på denne konto.

Hvis institutionen foretager en sådan postering, skal den sikre sig, at der bliver foretaget en tilsvarende postering med modsat fortegn i en anden bogføringskreds i samme periode.

Begge bogføringskredse skal administrere udgiftsbaserede bevillinger, ellers skal der inddrage likvide overførsler i transaktionerne.

Den modtagende institution skal optage prioritetsgælden til den på modtagelsesdatoen bogførte værdi.

Kontoen er en balancekonto, hvor den afgivende institution fører kreditposteringer, mens den modtagende institution fører debetposteringer.

Ved flytning af anden langfristet gæld fra én bogføringskreds til en anden foretages kontering på denne konto.

Hvis institutionen foretager en sådan postering, skal den sikre sig, at der bliver foretaget en tilsvarende postering med modsat fortegn i en anden bogføringskreds i samme periode.

Begge bogføringskredse skal administrere udgiftsbaserede bevillinger, ellers skal der inddrage likvide overførsler i transaktionerne.

Den modtagende institution skal optage den anden langfristede gæld til den på modtagelsesdatoen bogførte værdi.

Kontoen er en balancekonto, hvor den afgivende institution fører kreditposteringer, mens den modtagende institution fører debetposteringer.

Kontoen kan kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Ved udarbejdelsen af bevillingslovene budgetteres ikke kun indtægter og udgifter på de enkelte hovedkonti. I forbindelse med udarbejdelsen af fællesparagrafferne indbudgetteres på § 41 den forventede ændring af beholdningskontiene som resultat af bevillingslovenes indtægter og udgifter.

Denne budgettering af beholdningsbevægelser er naturligvis kun et usikkert skøn, men i forbindelse med udarbejdelsen af statsregnskabet opgøres de realiserede beholdningsbevægelser ud fra statens balance. Disse beholdningsbevægelser bliver indrapporteret i Statens Budgetsystems statsregnskabsregister på separate kontonumre som dette, for at de realiserede beholdningsbevægelser også kan vises på §41 i statsregnskabet.

Derfor må kontoen ikke anvendes af andre end Økonomistyrelsen.