Oversigt over tiltag til styrket styring af statens it-udgifter

Tiltag til opfølgning på budgetredegørelsen

• Styrket styring af meget store it-projekter > 300 mio. kr.

  Meget store it-projekter er komplekse, vanskelige at styre og leverer ofte forretningsværdi sent i deres forløb. Samtidig lægger de bånd på en stor del af de statslige myndigheders kapacitet på it-området, både hvad angår økonomi og kompetencer.

  Som et led i at imødekomme ovenstående risici er der lavet et udvidet risikovurderingsforløb for de meget store projekter, som vil være mere omfangsrigt og indeholde følgende:

  • En indledende dialog mellem myndigheden og Statens It-råd med fokus på nedbrydning og tidlig værdiskabelse.
  • Et udvidet risikovurderingsforløb med fokus på projektets gennemførbarhed.

  De meget store projekter vil derudover skulle igennem et udvidet opfølgningsforløb ved Statens It-råd. Fokus vil her være på fremdrift og tidlige indikationer på gevinstrealisering som baggrund for beslutning om, hvorvidt projektet skal fortsætte (go / no go beslutninger).

  Formålet med de udvidede processer for de meget store projekter er at sikre, at projekterne:

  • så vidt muligt nedbrydes i mindre projekter, der hver især er under 300 mio. kr.
  • så vidt muligt leverer forretningsværdi tidligt og inden for hver delleverance.
  • kan stoppes eller justeres så tidligt som muligt, hvis fremdriften vurderes at være utilstrækkelig.

  Læs mere om styrket styring af meget store it-projekter i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd

• It-aktivitetsniveau for it-tunge myndigheder med flerårsaftaler

  I Skatteministeriets flerårsaftale er der fastlagt et it-aktivitetsniveau med tilhørende måltal for fordeling af udgifterne. Derudover er der i politiet og anklagemyndighedens flerårsaftale fastsat et it-aktivitetsniveau, der er udtryk for, hvor mange it-udviklings- og it-driftsaktiviteter politiet og den lokale anklagemyndighed hensigtsmæssigt kan håndtere parallelt i flerårsaftaleperioden. 

  Der lægges op til at gøre tilsvarende for øvrige myndigheder med flerårsaftaler for at skabe bedre balance mellem opgaver og kapacitet hos myndigheder med høje it-omkostninger. It-aktivitetsniveauet skal være udtryk for hvor mange it-opgaver, myndighederne kan håndtere med deres kapacitet.

• Øget indsigt i it-driftsudgifter ved it-projekter

  Der har tidligere i forbindelse med forelæggelse af it-projekter for Folketingets Finansudvalg været begrænset information om udgifter til it-drift, herunder både når it-projekter sættes i gang, mens de er i gang, og når de er afsluttet. 

  For at skabe øget transparens om udgifter til it-drift samt understøtte overvejelser om driftssituationen i forbindelse med investeringsbeslutningen, er det indført, at der løbende i it-aktstykker skal angives:

  • driftsudgifter – isolerede omkostninger ved it-løsningen
  • driftseffekter – forskellen mellem de kommende og de eksisterende omkostninger ved it-løsningen.

  Læs mere om retningslinjer for udformning af it-aktstykker 

• Styrkelse af Statens It-råds rådgivende indsats

  Statens It-råds rådgivning har tidligere fokuseret primært på it-projekter og it-systemporteføljer. Baseret på de seneste års erfaringer med rådgivning af myndighederne og budgetredegørelsens konklusioner har Statens It-råd justeret rådgivningen, så den fokuserer mere på myndighedernes samlede it-aktiviteter og it-kapacitet og mindre på de enkelte it-projekter. Det skal skabe mere synlighed om it-aktivitetsniveauet i staten samt øge transparensen om prioriteringerne på it-området.

  Samtidig er der løbende gennemført en række forenklingstiltag, blandt andet i form af forenkling af statens it-projektmodel samt vejledninger om it-styring.

• Bedre tværgående overblik over it-projektudgifter

  Statens It-råd indsamler i dag en række data om statslige it-projekter fra myndighederne. En del af disse data er gjort tilgængelige for ministerier og myndigheder, så de kan anvende data til erfaringsudveksling og som baggrund for nye it-projekter, herunder til fx estimering og trykprøvning af udgiftsskøn for nye it-projekter. Der er i første omgang delt data om de afsluttede og igangværende statslige it-projekters budgetter, tidsplaner og historik i forhold til budgetoverskridelser og forsinkelser.

  Data vil fremover blive delt efter den årlige statusrapport til Statens It-råd. Fremadrettet arbejdes der på at tilføje flere datapunkter til oversigten med henblik på at øge værdien af data til brug for estimering af projekter.

• Ensartet begrebsramme til registrering af it-omkostninger

  Der er væsentlige begrænsninger i tilgængelige data om it-økonomi både centralt og decentralt. En forudsætning for bedre data er at sikre konsistens i definitionen af de begreber, som anvendes til it-økonomistyring.

  Derfor har Økonomistyrelsen udfoldet definitioner af disse begreber med eksempler på aktiviteter for at sikre ensartet brug, øget transparens om it-omkostninger og mulighed for bedre ledelsesinformation.

  Læs mere om definitionerne af it-drift, -vedligehold og -udvikling i Vejledning til model for porteføljestyring af statslige it-systemer

• Ny datamodel for it-økonomistyring

  Datamodellen består af tre tiltag, der skal styrke gennemsigtigheden og sikre mere ensartede data til styring af it-omkostninger i staten. 

  I finansåret 2026 indføres:

  1. en ny standardkonto 23 it-omkostninger med tilhørende regnskabskonti for it-drift, -vedligehold og -udvikling.
  2.  nye indkøbskategorier til blandt andet vedligehold, så det bliver muligt at adskille drift, vedligehold og udvikling i regnskaberne.
  3.  nye regnskabskonti til af- og nedskrivninger.

  Tilsammen giver tiltagene et bedre datagrundlag for budgettering, regnskab og rapportering på tværs af staten. Samtidig forbedrer de kvaliteten af budget- og regnskabsdata både centralt og decentralt, herunder i årsrapporter.

  Læs mere om den nye standardkonto