54 Statslige udlån, tilgange

Kontering af statslige udlån, tilgange

Til udlån og andre tilgodehavender hører statslige udlånsordninger, hvor institutionen bærer den økonomiske risiko ved engagementerne. Administrationen kan dog være henlagt til en anden myndighed. Aktiverne skal være bestemt for vedvarende eje eller have en løbetid på mindst ét år.

Der anvendes en separat standardkonto til at vise tilgangen, fordi den budgetteres på udgiftsbaserede bevillinger på bevillingslovene, og efter det udgiftsbaserede princip er en tilgang ved udbetaling af nye udlån en udgift. Omvendt er en modtagne afdrag på udlån en indtægt (staten modtager likvider midler).

På bevillingslovene budgetteres indtægter og udgifter på forskellige standardkonti, og derfor må låneoptagelse og afdrag på den indenlandske statsgæld adskilles på to forskellige standardkonti (54 og 55).

Følgende udlånstyper registreres under standardkonto 54 "Statslige udlån, tilgange":

  • Udlån med pant i fast ejendom. Der er tale om udlån, for hvilke der på udlånstidspunktet er aftalt rente afdragsforpligtelser, og som er sikret ved pantebreve med staten som oprindelig kreditor.
  • Udlån uden pant i fast ejendom. Der er tale om andre udlån, for hvilke der på udlånstidspunktet er aftalt rente og afdragsforpligtelser.
  • Rente- og afdragsfri udlån. Der er tale om ydelser, der reelt er tilskud, men hvor der formelt er forbehold om tilbagebetaling.
  • Andre udlån. Der kan fx være tale om udlån, hvor betaling af renter og afdrag afhænger af debitors fremtidige driftsresultat.

Kapitalindskud registreres ikke under udlån, men under standardkonto 58 værdipapirer.

En eventuel forskel mellem den værdi udlånet bogføres med og det likvide beløb som udbetales til låntager, registreres under konto 26.91 "Tab/gevinst ved udlån".

På standardkontoen konteres: