Eksempler på forbedringer
Nedenfor angives eksempler på forbedringer til forskellige aktivgrupper.
Forbedring i relation til følgende aktivkategorier foretages i henhold til de generelle indregningskriterier:
- Grunde, arealer og bygninger
- Produktionsanlæg og maskiner
- Transportmateriel
- Inventar og IT-udstyr
For disse aktivgrupper er det altså gældende, at forbedringer indregnes, når udgifter væsentligt forøger aktivets funktionsværdi og denne er af vedvarende karakter.
Nedenfor angives eksempler på forbedringer til hver af de ovennævnte aktivgrupper.
Aktivgruppe | Eksempler på afholdte udgifter, som normalt indregnes som forbedringer |
Grunde, arealer og bygninger |
• Tilbygninger, der forøger bygningsarealet • Ombygninger, der forøger udnyttelsen af det eksisterende areal • Forbedringer, som nedbringer driftsomkostninger • Anlæg af haveanlæg, parkeringsanlæg og lagerhaller • Gennemgående renoveringer af bygninger |
Produktionsanlæg og maskiner |
• Forlængelse af aktivets brugstid, herunder forøgelse af dets samlede produktionsvolumen • Forbedring af service- eller produktionskvaliteten eller • Indførelse af en ny produktionsproces, som reducerer fremtidige driftsudgifter |
Transportmateriel |
• Forbedring af service- eller produktionskvaliteten • Forlængelse af levetiden • Indførelse af en forbedret transportform, som reducerer fremtidige driftsudgifter |
Inventar og IT-udstyr |
• Forbedring af service- eller produktionskvaliteten • Forlængelse af hovedaktivets levetid • Forbedringer, som reducerer fremtidige driftsudgifter |
Færdiggjorte udviklingsprojekter |
Jævnfør afsnittet om værdiansættelse og indregning af færdiggjorte udviklingsprojekter |