Overførselsudgifter mv. (40-46)

Overførselsudgifter omfatter betalinger uden direkte reel modydelse, dvs. uden forbrug af varer og tjenester eller overdragelse af ikke-finansielle aktiver.

Der lægges vægt på den formelle sondring mellem institutionen og det omgivende samfund. Således vil erhvervelse af varer og tjenester, der forbruges i en statslig institution, regnes som drift eller anlæg, mens refusion af andre institutioners forbrug af varer og tjenester regnes for overførsler.

Sondringen mellem løbende og ikke-løbende overførsler sker på baggrund af modtagerens anvendelse af tilskuddet. Anvendes tilskuddet således til forbrug/driftsudgifter, er der tale om en løbende overførsel, mens der er tale om en ikke-løbende overførsel, hvis tilskuddet anvendes til investeringer, afdrag på investeringer, erstatninger vedr. kapitalgoder (fx stormflodshjælp) mv.

Dog henregnes kantinetilskud og ydelser til enkeltpersoner under institutionsophold eller lignende (fx lommepenge) til andre driftsomkostninger, jf. regnskabskonto 22.37 "Kantinetilskud".

Erstatninger betragtes som hovedregel som tilskud (overførselsudgift), jf. standardkonto 46 "Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud". Dette er dog ikke tilfældet, såfremt der er tale om erstatninger af ordinær karakter (driftsmæssige risici) af mindre størrelse. Erstatninger skal i sådanne tilfælde konteres på 22.40 "Øvrige driftsaktiviteter".

Til en overførselsudgift henføres desuden den udgiftspostering, der foretages samtidig med ekstraordinær afskrivning eller nedskrivning af udlån eller indfrielse af garantier, der ikke er ydet umiddelbart ved lov (medmindre staten efter indfrielse har et regreskrav).

Det er tilskuddets første anvendelse, der er afgørende for hvilken standardkonto, et tilskud skal henregnes under.

Endvidere omfatter overførselsudgifter sociale pensioner, tjenestemandspensioner, ventepenge, rådighedsløn mv.

Standardkonto 43 "Interne statslige overførselsudgifter" skal ses i sammenhæng med "Interne statslige overførselsindtægter" standardkonto 33. Registrering på kontiene skal aftales mellem parterne, således at det sikres, at registreringerne vil modsvare hinanden. Herved bliver standardkontiene 33 og 43 samlet set lige store. I denne forbindelse er det først og fremmest "købers" opgave at give sig til kende og markere, at denne er en del af den statslige sektor.

Det er væsentligt at sondre mellem dels "Interne statslige overførselsudgifter" og dels driftsudgifter. Hvorvidt der er tale om overførselsudgifter eller ordinære driftsudgifter afgøres ud fra, om der foreligger en egentlig modydelse til betalingen mellem de to statsinstitutioner. "Interne statslige udgifter" omfatter således overførsler uden modydelser, mens transaktioner med en egentlig modydelse konteres på standardkonto 17 "Internt statsligt køb af varer og tjenester".