Betalinger via pengeoverførsler
Betalingsforretninger skal så vidt muligt afvikles via elektroniske overførsler mellem konti i pengeinstitutterne.
Det følger af § 29 i regnskabsbekendtgørelsen, at betalinger skal være elektroniske overførsler. Afregninger til og fra regnskabsførende institutioner sendes og modtages elektronisk, jf. i øvrigt lov om offentlige betalinger med tilhørende bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.
Statens institutioner skal endvidere anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) til afvikling af deres betalinger. SKB-systemet er et centralt betalingsformidlingssystem til håndtering af statens ind- og udbetalinger via elektroniske pengeoverførsler. Læs mere om Statens Koncernbetalinger (SKB).
Reglerne om systemanvendelse er nærmere beskrevet under afsnittet om statsinstitutioners systemanvendelse. Læs mere om systemanvendelse her.