Kortfristet gæld
Indregning og værdiansættelse af kort fristet gæld.
En kortfristet gældsforpligtelse, som er en forpligtelse, institutionen har overfor en ekstern part, som resultat af tidligere begivenheder.
En kortfristet gældsforpligtelse er kendetegnet ved, at både tidspunktet for indfrielse og beløbets størrelse er kendt på balancedagen. Indfrielsen af gældsforpligtelsen er derfor sikker. Indfrielse kan ske ved at afgive likvider eller aktiver til ekstern part.
Kortfristede gældsforpligtelser forfalder inden for 1 år fra balancedagen.
Kortfristet gæld kan eksempelvis være:
- Leverandører af varer og tjenesteydelser
- Igangværende arbejde for fremmed regning
- Periodeafgrænsningsposter
- Anden kortfristet gæld
Kortfristede gældsforpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at gældsforpligtelsen vil medføre udgifter for institutionen, og gældsforpligtelsens værdi kan måles pålideligt.