Kontering af ordinære driftsindtægter
Ordinære driftsindtægter indeholder jævnligt tilbagevendende indtægter, som indgår i institutionens ordinære drift.
Ved salg af varer og tjenester medregnes alene indtægter ved levering af varer og tjenester, hvor anvendelsen af de pågældende ydelser er frivillig, og hvor prisen er bestemt på grundlag af produktionsomkostningerne samt efterspørgslen. Salg af varer og tjenester omfatter således kun transaktioner, hvor der er en direkte og real modydelse. Det vil sige, at indtægter i form af overførsler i næsten alle tilfælde skal henregnes til standardkonti 31-34 vedrørende overførselsindtægterne.
Det er væsentligt at sondre mellem på den ene side "Internt statsligt salg af varer og tjenester" standardkonto 12, og på den anden side "Interne statslige overførselsindtægter" standardkonto 33. Hvorvidt der er tale om ordinære driftsindtægter eller overførselsindtægter afgøres ud fra, om der er tale om en egentlig modydelse. "Internt statsligt salg af varer og tjenester" omfatter således transaktioner med en egentlig modydelse, mens overførsler uden modydelser konteres under "Interne statslige overførselsindtægter".
De driftsmæssige indtægter i form af kontrolafgifter og gebyrer opstår i forbindelse med det offentliges kontrol i form af konkret produktkontrol eller regulering via autorisationer o.l. Afgifter og gebyrer, der fremstår som betaling for den offentlige sektors regulering, fx stempelafgifter eller afgifter fra pas og nummerplader, skal således ikke medregnes som driftsindtægter, men henregnes til standardkonto 30 "Skatter og afgifter" vedrørende overførselsindtægterne.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
Økonomistyrelsen har en række vejledninger på det økonomiske område: