Anlægsskemaer

Opstilling af anlægsskemaer på bevillingslovene. Anlægsskemaet er en skematisk fremstilling af de væsentligste oplysninger, der knytter sig til et anlægsprojekt.

På samtlige hovedkonti af bevillingstypen anlægsbevillinger, hvor der som led i finanslovforslaget forelægges nye anlægsprojekter eller ændringer til tidligere forelagte projekter, skal der i finanslovforslagets anmærkninger opføres et anlægsskema for hvert enkelt projekt, hvis totaludgift er 70 mio.kr. eller derover samt for igangværende projekter, hvor projektændringer på over 10 pct. af totaludgiften forelægges som led i finanslovforslaget. De statslige ejendomsvirksomheder skal dog kun forelægge nye projekter på 100 mio.kr. eller derover. Læs mere om Anlægsbevilling.

Anlægsskemaet er opdelt i fire dele:

1. Projektbeskrivelsesdelen
2. Oplysninger om projektets totaludgift
3. Fordeling af bevilling og forbrug på finansår
4. Bemærkninger og specifikationer

Projektbeskrivelse

Anlægsskemaets første del skal give en kortfattet beskrivelse af projektets art og omfang. Dette gøres først og fremmest ved i underkontoteksten at give en identifikation af byggesagen.

I tilfælde, hvor der på en underkonto er opført flere byggesager, eller hvor underkontoteksten ikke indeholder en kortfattet beskrivelse af projektet, skal anlægsskemaet indledes med en angivelse af projektbeskrivelsen.

Den indledende projektbeskrivelse følges herefter af oplysninger om hjemmel, i form af en angivelse af hvornår projektet har været forelagt for bevillingsmyndighederne.

For nye og igangværende projekter med en totaludgift på under 70 mio.kr. skal der ikke opføres et anlægsskema.

For nye og igangværende projekter med en budgetteret totaludgift på over 70 mio.kr. - hvor projektændringer på over 10 pct. af totaludgiften forelægges som led i finanslovforslaget - der optages på en finanslov uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget, angives i anlægsskemaet på hvilke finanslove bevillingen har været opført. Har projektet endnu ikke har været forelagt bevillingsmyndighederne, anføres "Nyt projekt".

Er bevillingen tiltrådt ved aktstykke, anføres aktstykkets nr. og dato (jf. akt xxx af dd/mm/åååå).

Som grundregel vil anlægsskemaer kun blive vist i finanslovforslaget:

• i forbindelse med et projekts igangsættelse (hvor totaludgiften fastlægges)
• ved projektændringer (hvor totaludgiften ændres)
• samt ved projekts afslutning (hvor den bevillingsmæssige totaludgift endelig fastlægges).

Oplysningerne om hjemmel følges af oplysninger om byggestart og færdiggørelse. Disse oplysninger skal give en beskrivelse af hvor langt projektet er kommet. Angivelsen sker ved primo, medio eller ultimo efterfulgt af årstallet. Igangsættelsestidspunktet (byggestarten) for et projekt er det tidspunkt, hvor projektets udbudsfase afsluttes, og svarer således til den sidste frist for eventuel beslutning om ikke at gennemføre projektet.

For byggeprojekter afsluttes projektbeskrivelsesdelen med oplysninger om brutto-etagearealet, opgjort efter samme principper som ved udfyldelsen af bygherrevejledningens hovedskema, samt med oplysninger om byggeudgiften pr. m 2, ligeledes hentet fra bygherrevejledningen. I forbindelse med visse ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder kan disse oplysninger give et misvisende billede af byggesagen, hvorfor de i sådanne tilfælde eventuelt kan udelades.

Se eksempel på anlægsskema

Opgørelse af totaludgiften

Kolonnen "Totaludgift" anvendes kun i forbindelse med anlægsprojekter, der er finansieret af investeringstilskud eller lån samt statsmidler. Der kan eventuelt være tale om sponsormidler. I kolonnen "Statsudgift" skal i disse tilfælde anføres den del af totaludgiften, der er finansieret med statsmidler.

For projekter, der finansieres fuldt ud af statsmidler, anføres projektets totaludgift kun i kolonnen "Statsudgift".

For projekter, der ikke tidligere har været forelagt for bevillingsmyndighederne på finansloven eller ved aktstykke, anføres alene den beregnede totaludgift i finanslovforslagets prisniveau, med angivelse af det anvendte byggeomkostningsindeks.

For projekter, der tidligere har været forelagt for bevillingsmyndighederne, angives den senest oplyste totaludgift på finanslov eller aktstykke, samt det anvendte byggeomkostningsindeks ved opgørelsen.

Herefter angives senere reguleringer af totaludgiften. Disse reguleringer opdeles på:

• Indeksregulering mv.
• Anden regulering

Indeksregulering mv.

I forhold til den seneste opførelse af anlægsprojektet på finansloven er der kommet nye oplysninger, som vedrører projektets udgiftsafløb og prisniveau, og som derfor kan påvirke projektets totaludgift, selvom projektets forudsætninger ikke er ændret. Under punktet indeksregulering mv. reguleres der for disse forhold.

Reguleringen består først af en korrektion for et ændret udgiftsafløb i forhold til forventningerne ved den seneste forelæggelse for bevillingsmyndighederne. De nye oplysninger til brug for reguleringen på finanslovforslaget består i, at det finansår, der ved udarbejdelsen af den seneste finanslov var B-år i mellemtiden er afsluttet, og på finanslovforslaget vil optræde som R-år.

Eksempel:

Ved opgørelsen af totaludgiften for et projekt på FFL2022 skal der således korrigeres for et ændret faktisk forbrug i 2020 i forhold til det forventede i B-året på FL2021. Indeksreguleringen består i, at forbrugsændringen omregnes fra prisniveauet i 2020 til prisniveauet på FL2021.

Dernæst foretages en regulering af projektets restudgift til finanslovforslagets prisniveau.

Reguleringen foretages på følgende vis:

Korrektionen foretages ved først at regulere alle forbrugstal ned til det prisniveau, der var gældende ved projektets godkendelse, hvorefter restudgiften (i oprindeligt prisniveau) reguleres op til finanslovforslagets prisniveau. Indeksreguleringen fremkommer som forskellen til totaludgiften på sidste års finanslov.

I boksen nedenfor er beregningen af indeksreguleringen illustreret ved en formel.

Model for beregning af indeksregulering på FFL

Denne beregning indebærer, at de årlige forbrug deflateres til prisniveauet ved den første forelæggelse af projektet, hvorefter restudgiften opregnes til F-årets priser. Indeksreguleringen fremkommer da som forskellen på sidste års og dette års totaludgift.

Variabelliste

FR er det konstaterede forbrug
IB er det budgetterede prisniveau
IK er det konstaterede prisniveau
IO er det oprindelige prisniveau
X er finansåret
Y er projektets startår
TU er totaludgiften iflg. sidste års finanslov
TO er den oprindelige totaludgift

Anden regulering

Anden regulering vedrører regulering af totaludgiften som følge af f.eks. projektændringer. Det vil normalt være en sådan regulering, der er årsagen til at et igangværende projekt igen forelægges som led i finanslovforslaget. Der henvises iøvrigt til BV punkt 2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter, angående hvornår projektændringer skal forelægges bevillingsmyndighederne.

Totaludgift

Til slut angives totaludgiften i finanslovforslagets prisniveau. Den er summen af den tidligere angivne totaludgift og de senere reguleringer.

Angivelse af bevillinger og forbrug
I anlægsskemaets angivelse af bevillinger og forbrug gives en oversigt over de årlige bevillinger (FL+TB) og forbrug for hvert år, indtil projektet forventes afsluttet. Allerede afholdte udgifter under projektet til om med R-året opføres samlet under betegnelsen "Ultimo R-året".

Som første år i oversigten over bevillinger og forbrug opføres den akkumulerede bevilling og forbrug, som er opgjort på det senest aflagte statsregnskab. Har der endnu ikke været bevilling eller forbrug under projektet på et statsregnskab, skal det første år i oversigten være det første år, hvor der er givet bevilling på finanslov eller aktstykke.

Bevilling og forbrug anføres i oversigten i årets priser, for overslagsårene dog i finanslovforslagets prisniveau. Forventes forbrug i perioden efter BO3 opføres dette forbrug samlet som sidste år i oversigten. Som første år i oversigten angives summen af forbruget ultimo regnskabsåret.

Summen af de under forbrug opførte beløb skal svare til den i finanslovforslaget angivne totaludgift.

Bemærkninger

Anlægsskemaets bemærkningsdel placeres efter oversigten over bevilling og forbrug. Bemærkningsdelen skal i fornødent omfang give supplerende oplysninger og specifikationer til den skematiske fremstilling.

I det omfang der er optaget reguleringer af totaludgiften, bortset fra indeksregulering, og disse ikke er hjemlet ved aktstykke, skal der under overskriften Anden regulering angives arten af denne regulering, herunder om der er tale om egentlige projektændringer, samt redegøres for eventuel særlige hjemmel.

Der skal herefter gives bemærkninger om de forventede driftsmæssige konsekvenser. Bemærkningerne skal indeholde oplysninger om de forventede driftsudgifter i F-året, samt om de årlige driftsudgifter efter ibrugtagning. Såfremt et byggeri helt eller delvis er et erstatningsbyggeri, skal dette angives.

Endelig kan der være behov for at give andre bemærkninger. Dette kan være oplysninger om eventuel sammenhæng med andre byggeprojekter eller for etapeopdelte projekter om hvornår de øvrige etaper i projektet forventes gennemført. For projekter, hvor der i totaludgiften indgår udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms (fx tilskudsfinansierede projekter eller statsvirksomheder), bør disse udgifter oplyses her. I det omfang dele af projektet er finansieret ved sponsorerede midler kan dette oplyses i denne bemærkningsdel. Endelig skal der gives bemærkninger om væsentlige forsinkelser i projektets udgiftsafløb i forhold til den seneste forelæggelse for bevillingsmyndighederne.

Særligt om selvejende institutioner

For selvejende institutioner som modtager tilskud til anvendelse efter de regler, der gælder for driftsbevillinger opføres tilskuddet på en driftsbevilling. Tilskuddet opdeles, således at tilskud til lønninger og tilskud til øvrig drift adskilles på separate underkonti.

For tilskuddet til lønninger skal der, jf. reglerne for driftsbevillinger, opføres et personaleoplysningsskema.