Grundbudget og udgiftsopfølgning

Grundbudgettet og de fire årlige udgiftsopfølgninger understøtter den statslige økonomi- og udgiftsstyring og sikrer den nødvendige opfølgning på det samlede statslige forbrug.

Hvorfor laver vi grundbudget og udgiftsopfølgning?

Formålet med grundbudgetter og udgiftsopfølgninger er at skabe sammenhæng mellem det forventede og det realiserede forbrug. Det er forudsætningen for, at der tidligt kan identificeres et eventuelt mer- eller mindreforbrug, og at der løbende kan laves omprioriteringer således, at pengene bliver brugt dér, hvor de skaber størst værdi.

Nedenstående figur viser årshjulet for grundbudget og udgiftsopfølgninger. Statslige institutioner foretager månedlige interne budget- og regnskabsopfølgning. På baggrund af disse foretager hvert ministerområde kvartalvist koncernopfølgning på budget og regnskab, der danner grundlag for den kvartalvise udgiftsopfølgning til Finansministeriet.

 

Årshjul for grundbudget og udgiftsopfølgning

 

Hvad er et grundbudget?

Grundbudgettet er institutionens ankerbudget for det kommende finansår og er en opgørelse over det forventede forbrug hen over året. Grundbudgettet skal afspejle institutionens interne budget og tage udgangspunkt i de aktiviteter, som institutionen forventer at skulle gennemføre i løbet af budgetåret. Udgifter, som er finansieret af videreførelser, skal også indgå i grundbudgettet.

Grundbudgetterne skal godkendes af ministerområdets departement. Departementet foretager i den forbindelse en kontrol og koordinering af, at grundbudgetterne på ministerområdet tilsammen overholder reglerne for det statslige udgiftsloft.

Hvad er en ledelsesberetning?

Alle virksomheder skal inden budgetårets begyndelse udarbejde en ledelsesberetning om grundbudgettet, som beskriver budgetforudsætningerne for grundbudgettet.

Ledelsesberetningen skal ud over den virksomhedsbærende hovedkonto kun omfatte virksomhedens væsentligste hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonti kan eksempelvis ske på baggrund af kriterier såsom udgifter og indtægters størrelse eller særlige risici for afvigelser fra grundbudgettet – altså risiko og væsentligheds betragtninger.

Ledelsesberetningen understøttes af Statens BI rapporter, der fremstiller data fra Statens Budgetsystem (SBS), Statens Bevillingslovsystem (SB) og Statens Koncernsystem (SKS).

Anvendelse af den negative budgetkorrektion

I det koncernfælles grundbudget kan der indarbejdes en negativ budgetkorrektion, dvs. et budgetteret mindreforbrug, som endnu ikke er specificeret på hovedkonti.

Dette muliggør, at der i grundbudgettet kan budgetteres med et merforbrug, som ikke er modsvaret af et mindreforbrug på andre hovedkonti.

Departementets prioritering af, hvilke konti mindreforbruget skal udmøntes på, skal senest foretages ved udgiftsopfølgning 2 i august.

 Læs mere i Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning (2022).

Hvad er en udgiftsopfølgning?

En udgiftsopfølgning følger op på ministerområdets forbrug i det forgangne kvartal og indeholder prognoser for, hvordan ministeriet forventer, at forbruget vil udvikle sig i årets resterende måneder. Alle ministerier skal efter hvert kvartal udarbejde en samlet udgiftsopfølgning, der består af en ledelsesberetning og en udgiftsopfølgningsrapport i Statens BI. 

Du kan læse mere om frister for grundbudget og udgiftsopfølgninger i dokumentet: Årshjul for udgiftsopfølgning.