2.8 Anlægsbevilling

Bevillingstypen anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af bygninger og anlæg, der ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres inden for en statslig virksomheds låneramme på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed.

Anlægsbevilling anvendes også til vedligeholdelsesarbejder samt driften af de bygninger og anlæg, der er erhvervet eller opført under anlægsbevillingen. Endvidere kan der på anlægsbevilling ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og anlægsarbejder.

Bevillingstypen vil først og fremmest skulle anvendes på infrastrukturområdet, idet anlægsudgifter vedrørende institutionernes almindelige drift afholdes af de givne drifts- og statsvirksomhedsbevillinger. Bevillingstypen vil også skulle anvendes for større anlægs- og byggearbejder på nationalejendom med den undtagelse, at bevillingstypen ikke skal anvendes til drift og vedligeholdelse af disse ejendomme, som afholdes over institutionens almindelige driftsbevilling.

Der afskrives ikke på aktiver anskaffet over en anlægsbevilling.

En anlægsbevilling specificeres enten til konkrete projekter eller som rådighedspulje til et angivet formål. Der kan ikke afholdes lønudgifter under en anlægsbevilling. Disse skal opføres under virksomhedens driftsbevilling eller statsvirksomhedsbevilling og overføres som anlægsløn, jf. punkt 2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.). Hjemmel skal fremgå af særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger.

Anlægsbevillingen er en bruttobevilling. Dvs. at anlægsudgifter (bygge- og anlægsarbejder, ejendomserhvervelser, drift og vedligeholdelse af anlæg, anskaffelser mv.) og anlægsindtægter (salg af bygninger og anlæg) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Erstatninger og dagbøder, der modtages som kompensation for afholdte ekstraudgifter eller forsinkelser ved et konkret projekt, opføres dog netto under udgiftsbevillingen.

Bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, når der er givet bevilling hertil, og der foreligger en godkendelse af projektet og dets totaludgift. Godkendelse af et projekt og dets totaludgift kan altid ske i forbindelse med en ny finanslov. Tilsvarende gælder ved ændring af et allerede godkendt projekt. I anmærkningerne redegøres for de enkelte projekters totaludgift, årets forventede udgifter, restudgift og eventuelle ændringer. Oplysningerne kan eventuelt suppleres med oplysning om budgetteringssikkerhed.

For nye projekter, der i finansårets løb ønskes finansieret af den på en anlægsbevilling opførte bevilling, men som ikke har været opført i finanslovens anmærkninger til den pågældende bevilling, skal der ske forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsættelsen af projektet, hvis projektets totaludgift udgør 70 mio. kr. eller derover. For Bygningsstyrelsen er forelæggelsesgrænsen 100 mio. kr.

Der kan, inden for en institutions driftsbevilling, afholdes udgifter til projektering og udbud forud for forelæggelsen af projektet.

Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift ikke herved overskrides.

Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektets anlægs- og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutidsværdi.

For byggeri skal der som minimum foretages beregninger for energiforbrug. Herunder skal der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af byggeriet. Det skal i den forbindelse overvejes, om formålet kan opnås mere økonomisk fordelagtigt gennem lejemål eller gennem andre former for offentligt-privat samarbejde, f.eks. modeller hvor den private part bygger, driver og vedligeholder anlægget i en årrække, inden det overdrages til staten, jf. punkt 2.4.10 Leasing (Leje) og punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab.

Ved budgettering af anlægsprojekter omfattet af Ny anlægsbudgettering opdeles totaludgiften for det enkelte anlægsprojekt i en projektbevilling (basisbevilling inkl. en andel af korrektionstillæg) som budgetteres på den pågældende anlægskonto samt en centralt afsat reserve (svarende til en andel af korrektionstillæg). Korrektionstillægget udgør en på forhånd fastsat andel af basisbevillingen. Totaludgiften for anlægsprojekter omfattet af ny anlægsbudgettering er således både projektbevillingen på anlægskontoen samt reserven på den centrale reservekonto.

Udgangspunktet i Ny anlægsbudgettering er, at korrektionstillægget fastsættes til 30 pct. af basisbevillingen, herunder med 1/3 som indgår i projektbevillingen og 2/3, der budgetteres som centralt afsat reserve. For vejprojekter er korrektionstillægget imidlertid på baggrund af historiske erfaringer fastsat til 15 pct., herunder med 2/3 i projektbevillingen og 1/3 i centralt afsat reserve. For vejprojekter, hvor der i væsentlig grad indgår anlægselementer over eller under vand (broer og tunneller), afsættes der imidlertid fortsat 30 pct. af basisbevillingen (herunder med 1/3 i projektbevilling og 2/3, der budgetteres som centralt afsat reserve) for de dele af projekterne, som etableres over eller under vand. Dette skyldes, at disse projekter vurderes mere komplekse og risikable end almindelige vejprojekter.

2.8.3.1 Væsentlige ændringer af godkendte projekter

Hvor der i finansåret er behov for at gennemføre væsentlige ændringer af et bygge- eller anlægsprojekt eller dets totaludgift, kan der som hovedregel først disponeres efter forelæggelse af ændringen for Finansudvalget. Ændringer forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis ændringen udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring. Der skal ikke ske forelæggelse for Finansudvalget, hvis ændringen vedrører et projekt, hvor totaludgiften udgør under 70 mio. Hvis et projekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og totaludgiften på et senere tidspunkt viser sig at overstige 70 mio. kr., skal projektet forelægges for Finansudvalget.

Ved annullering af allerede godkendte projekter skal Finansudvalget orienteres.

Vedrørende disponering af den centralt afsatte reserve for projekter omfattet af Ny anlægsbudgettering gælder følgende: Hvis projektbevillingen overskrides med mindst 5 pct., skal disponeringen af den centrale reserve godkendes af Finansministeriet. Finansministeriet kan udbede sig, at dokumentation og oplysninger vedrørende årsagerne til projektfordyrelserne gennemgår en ekstern kvalitetssikring, inden Finansministeriet kan træffe en beslutning. Status for udmøntning af den centralt afsatte reserve vil fremgå af Transportministeriets halvårlige anlægsstatus til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transportudvalg. Transportministeriet og den ansvarlige anlægsmyndighed kan foretage mindre, nødvendige dispositioner vedrørende et projekt for at sikre dets fremdrift under en eventuel udredning forud for udmøntning af den centralt afsatte reserve.

Hvor et anlægsprojekt er vedtaget ved lov, og der i forbindelse hermed er forudsat en bestemt anlægsperiode, kan det angivne projektforløb kun ændres, såfremt der ikke herved sker en betydelig ændring af den forudsatte anlægsperiode.

2.8.3.2 Projekter finansieret af rådighedspuljer

Der kan i anmærkningerne til en anlægsbevilling være afsat en del af bevillingen som rådighedspulje til projekter inden for et nærmere angivet formål. Inden for en rådighedspulje kan projekter, hvis totaludgift ikke udgør 70 mio. kr. eller derover, igangsættes uden yderligere forelæggelse. Projekter, hvor totaludgiften udgør 70 mio. kr. eller derover, skal forelægges efter reglerne for nye projekter.

Hvor der under anlægsbevillingen er afsat midler til ejendomserhvervelser, kan der disponeres i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne.

Sker den enkelte erhvervelse ved ekspropriation, fastsættes erstatningsbeløbet af ekspropriationsmyndigheden.

Sker erhvervelsen ved køb eller mageskifte, fastsættes købsprisen i samråd med Vurderingsstyrelsen.

I øvrigt indhentes en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om købsprisens størrelse og vilkårene for handlen. Der skal endvidere rettes henvendelse til Bygningsstyrelsen.

2.8.4.1 Konkrete ejendomserhvervelser

Ved bevilling til konkrete ejendomserhvervelser skal de nærmere vilkår være oplyst for Folketinget. Dispositionen vil derfor som hovedregel skulle forelægges for Finansudvalget, medmindre købssummen udgør under 70 mio. kr.

Finder erhvervelse sted ved ekspropriation, kan det erstatningsbeløb, der fastsættes af ekspropriationsmyndigheden, afholdes, uanset om det bevilgede beløb herved overskrides. Merudgiften optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

I andre tilfælde kan det bevilgede beløb kun overskrides i det omfang, bevillingen er udtryk for et skøn, fordi dele af købsprisen er anslået (omkostninger ved købet eller lignende).

2.8.4.2 Rådighedspuljer til ejendomserhvervelser

Er de angivne midler afsat som en rådighedspulje til ejendomserhvervelser, kan midlerne anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne om formål, art og geografisk område for erhvervelserne.

Den i anmærkningerne angivne størrelse af rådighedspuljen kan ikke overskrides uden forudgående godkendelse fra Finansudvalget.

Anskaffelser af materielle anlægsaktiver skal forelægges Folketingets Finansudvalg, hvis anskaffelsesudgiften udgør 70 mio. kr. eller derover. Dette gælder endvidere anskaffelser, hvis formål er at forbedre eller levetidsforlænge eksisterende materielle anlægsaktiver.

Væsentlige ændringer i tidligere forelagte anskaffelsesprojekter skal forelægges Finansudvalget. Ændringer, som indebærer en forøgelse af projektets totaludgift med mindst 10 pct., er altid væsentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest og senest tre måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring.

Ved annullering af godkendte anskaffelsesprojekter skal Finansudvalget orienteres.

Udgifter til drift og vedligeholdelse opføres som rådighedspuljer. Ved den regnskabsmæssige registrering opføres disse som driftsudgifter, medmindre der er tale om en varig forbedring, således at aktivets værdi forøges. I dette tilfælde opføres vedligeholdelsesarbejderne som en anlægsudgift (tilgang).

En eventuel uudnyttet del af en udgiftsbevilling til bygge- og anlægsarbejder – herunder også rådighedspuljer – kan videreføres til anvendelse i senere finansår i overensstemmelse med bevillingens formål. Dog kan det i bevillingsbestemmelserne for konkrete projekter være angivet, at mindreforbrug i forhold til den godkendte totaludgift, der opstår ved projektets afslutning, ikke kan videreføres.

Mindreforbrug ved konkrete bevillinger til ejendomserhvervelser kan normalt ikke videreføres.