Hensættelser, generelt

Læs om reglerne for indregning og værdiansættelse af hensættelser.

Hensættelser, generelt

En hensættelse er et beløb, der optages på balancen til dækning af en forpligtelse, der er opstået i tidligere eller indeværende år, og hvor det er sandsynligt at forpligtelsen udløses, men hvor den præcise størrelse og eller afviklingstidspunktet for forpligtelsen er ukendt.

Følgende kriterier skal være opfyldt ved optagelsen af en hensættelse i regnskabet:

• Forpligtelsen skal være et resultat af begivenheder forud for balancedagen, som vil medføre en retlig eller faktisk forpligtelse.
• Det skal være sandsynligt, at forpligtelsen medfører et træk på økonomiske resurser. Hvis det er helt sikkert, at der vil ske et træk, medtages forpligtelsen under den kort- eller langfristede gæld. Er det muligt – men ikke sandsynligt – at forpligtelsen indtræder, kan forpligtelsen eventuelt medtages som en note under eventualforpligtelser
• Der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Denne måling foretages af virksomhedens ledelse.

Med sandsynlighed menes at det er mere sandsynligt – end ikke – at institutionen vil erkende forpligtelsen. Det vil side en sandsynlighed ”større end 50%” for, at forpligtelsen indtræder.

Kriterierne indebærer, at der skal hensættes til forpligtelser opstået som resultat af nuværende eller tidligere begivenheder. Hensættelser skal derfor dække fremtidige forventede udgifter, der følger af allerede indtrufne begivenheder.

Derimod må der ikke foretages hensættelser til forpligtelser i relation til begivenheder, der ikke allerede er indtruffet. En beslutning om at anskaffe et aktiv eller afholde en udgift i fremtiden kan derfor ikke i sig selv begrunde en hensættelse.

Hensættelser skal indregnes, når forpligtelsen indtræder, dvs. typisk når institutionen disponerer. Hvis forpligtelsen først indregnes, når hensættelsen betales bliver regnskabet misvisende, idet der ofte kan være stor tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for disponeringen og betalingen af forpligtelsen.

Hensættelser kan både være retlige eller faktiske forpligtelser. En retlig forpligtelse foreligger, når institutionen som følge af aftale, lovgivning eller retspraksis skal indfri forpligtelsen. En faktisk forpligtelse foreligger, når en institution gennem sin handlemåde har skabt en berettiget forventning hos tredjemand om, at institutionen har til hensigt at indfri forpligtelsen.

Indregning af hensættelser

Der skal indregnes hensættelser til forpligtelser, hvor det er sandsynligt at forpligtelsen indtræder og hvor forpligtelsen ud fra et væsentlighedskriterium må anses at have betydning for institutionens økonomiske drift.

Selvom ovenstående forudsætning er opfyldt kan der ikke indregnes hensættelser til sandsynlige forpligtelser i relation til foreliggende endnu ikke vedtagne lovforslag.

Nedenfor er nævnt eksempler på begivenheder, der som udgangspunkt skal udløse en hensættelse med mindre der er tale om beløb af ringe størrelse i forhold til den samlede økonomi:

• En tabsgivende aftale/kontrakt eller retssag som institutionen er part i og som institutionen ikke kan frigøre sig fra
• Forpligtelser vedrørende fratrædelsesordninger eller ordninger hvor medarbejdere fritstilles
• Forpligtelser vedrørende udbetaling af rådighedsløn
• Forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelser, som løbende optjenes, og som er opgjort på baggrund af et kvalificeret skøn over hvor stor en andel af forpligtelsen, der forventes at blive aktuel samlet set over årene
• Hensættelser til reetablering af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom. Der kan ikke hensættes til reetablering for lejemål indgået med Bygningsstyrelsen, hvor Bygningsstyrelsen ejer lejemålet.
• Oprydningsforpligtelser på en miljøforurenet grund, når denne er anerkendt

Hensættelser til fratrædelsesordninger omfatter som hovedregel den ekstraordinære fratrædelsesgodtgørelse der er aftalt ud over den almindelige løn, og der hensættes i den udstrækning udgiften falder over mere end 1 år. Der skal således ikke hensættes til den almindelige løn der udbetales i opsigelsesperioden.

Reglen gælder både for de frivillige fratrædelsesordninger og ordninger der indgås som led i personalereduktioner.

Forpligtelser til udbetaling af rådighedsløn indeholder på baggrund af definitionen en usikker faktor, idet forpligtelsen bortfalder, hvis medarbejderen anvises andet arbejde inden for staten. Forpligtelsen skal derfor optages i regnskabet som en regnskabsmæssig hensættelse.

Ved hensættelser i relation til personalereduktioner er det et krav, at de berørte medarbejdere er varslet om påtænkt afskedigelse før balancedagen. I det øjeblik de berørte medarbejdere er varslet, skaber institutionen en berettiget forventning om, at den vil afholde udgifter forbundet med fratrædelserne og derfor kan institutionen hensætte et beløb til dækning af udgifterne.

Værdiansættelse af hensættelser

Hensættelser opgøres til kostpris.

Hvis kostprisen ikke kan opgøres, benyttes bedste skøn, hvor der vurderes en estimeret dagsværdi, over hvad det koster at indfri forpligtelsen, herunder afledte omkostninger.

Konteringsoplysninger

Læs mere om kontering af generelle hensættelser i statens kontoplan