Omsætningsaktiver er en samle-betegnelse for aktiver med en brugstid på under ét år modsat anlægsaktiver, der har en brugstid på over ét år. Under omsætningsaktiverne hører varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger.
Varebeholdninger består af produktionslagre, andre lagre og forudbetaling for lagervarer.
Tilgodehavender omfatter pengeværdien af krav tilvejebragt ved salg, ved opkrævning af skatter og afgifter, ved forudbetaling af deposita og a conto tilskud, ved refusion af tidligere afholdte udgifter samt krav tilvejebragt ved udlæg for en "samhandelspartner".
Likvide beholdninger samt SKB-kassekredit og SKB-uforrentet likviditet kan defineres som midler i form af penge, der kan være fordelt på forskellige konti og/eller kassebeholdninger. Likvide beholdninger dækker behovet for at indfri økonomiske forpligtelser på kort sigt. Likvide beholdninger bruges til at varetage de daglige økonomiske dispositioner. Der skal i forbindelse med likvide beholdninger foretages en sondring mellem bankkonti og kassebeholdninger.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
Økonomistyrelsen har en række vejledninger på det økonomiske område: