Finansieringsoversigten

Finansieringsoversigten anvendes for de omkostningsbaserede bevillinger, dvs. for driftsbevillinger og statsvirksomheder, og indeholder oplysninger om finansieringen af institutionens aktiver, egenkapital og låneramme. Finansieringsoversigten vises for den virksomhedsbærende hovedkonto og de tilknyttede hovedkonti.

Oversigten indeholder en specifikation af egenkapitalen og dens sammensætning. Den samlede akkumulerede gæld for den virksomhedsbærende hovedkonto, specificeret på den langfristede gæld, den kortfristede gæld samt lånerammen, samt udnyttelse heraf.

Egenkapitalen skal opdeles på reguleret egenkapital og overført overskud.

Den langfristede gæld indeholder oplysninger om værdien af alle færdiggjorte aktiver, der skal være lig med den langfristede gæld under likviditetsordningen.

Udover sondring mellem de forskellige gældstyper, vises den samlede låneramme, hvorved der opnås et overblik over i hvor høj grad, lånerammen udnyttes (udnyttelsesgraden)

Se eksempel på finansieringsoversigt

For indrapportering til finansieringsoversigten i SB-systemet anvendes de såkaldte "budgettekniske standardkonti". Disse anvendes alene til opbygningen af finansieringsoversigten og de indgår ikke andre steder på bevillingslovene.

01.”Langfristet gæld primo F-året.

02. ”Anskaffelser".

03. ”Tilgang fra bygge og IT-kredit”. (Kontoen anvendes ikke længere)

04.  ”Afskrivninger, afdrag langfristet gæld”.

05. ”Bygge- og IT-kredit primo F-året”. (Kontoen anvendes ikke længere)

06. ”Igangværende udviklingsprojekter”.

07. ”Kortfristet gæld”.

08. ”Låneramme".

09. ”Afhændelse af aktiver”.

87. "Donationer" (Bemærk at kontoen anvendes på det omkostningsbaserede område alene til finansieringsoversigten, men anvendes på det udgiftsbaserede område som en almindelig standardkonto.

70. "Reguleret egenkapital".

71. "Opskrivninger".

72. ”Reserveret egenkapital”.

78. ”Overført overskud”.