Anlægsløn

Reglerne for håndtering af anlægsløn og fællesudgifter.

Ved anlægsløn forstås den lønudgift, der afholdes til opførelse af anlæg med egen arbejdskraft.

Opfører institutionen selv et anlægsaktiv vil den del af aktivets værdi, der udgøres af lønudgifter, skulle aktiveres og afskrives over aktivets fastsatte levetid. Det betyder, at der skal foretages en opgørelse af hovedkontoens lønforbrug (på standardkonto 18), hvorefter hovedkontoens samlede omkostninger skal reduceres med et fradrag i lønudgiften svarende til de lønkroner, der er medgået til aktivfremstillingen. Fradraget i lønudgiften registreres på standardkonto 19.

Det er obligatorisk at medregne internt medgåede lønomkostninger i aktivets værdi med henblik på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremt de samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er 15 mio.kr. eller derover.

For projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er under 15 mio.kr., er det frivilligt at medregne anlægsløn.

De nærmere bevillingsmæssige bestemmelser omkring anlægsløn fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.6.5.1

Ved indregning af udviklingsprojekter for egen regning kan kostprisen endvidere tillægges en andel af institutionens fællesudgifter, når de kan henføres på et veldokumenteret og konsistent grundlag.

Der er ikke en eksplicit definition af de udgifter som klassificeres som fællesudgifter, dog er det et krav, at de kan relateres til de projekter eller arbejder de aktiveres på og at dette kan dokumenteres.

Indregnes fællesudgifter skal der foreligge skriftlige retningslinjer, som sikre en ensartet kontering, fordeling og beskrivelse af de udgifter som indregnes, samt hvorledes fordelingen af de forskellige udgiftstyper er foretaget.

En nærmere beskrivelse findes under Generelle fællesomkostninger.