FF6 Bygge- og It kredit kontoen anvendes udelukkende i forbindelse med huslejeordningerne – SEA og UBST. Den nedenstående forklaring er alene relevant for huslejeordningerne.
Huslejeordningerne SEA og UBST ligger under Bygningsstyrelsen. FF6 Bygge- og It kredit er hermed udelukkende forbeholdt Bygningsstyrelsen. Ingen andre institutioner kan registrerer gæld på FF6 Bygge- og It kredit kontoen.
Formålet med bygge- og it kreditten er at finansiere udviklingsprojekter under opførelse (immaterielt anlægsaktiv) og igangværende arbejder for egen regning (materielt aktiv).
For bygge- og anlægsprojekter samt IT-projekter med aktivering af intern oparbejdning er der en særlig usikkerhed vedrørende endelig pris, indhold og ibrugtagningstidspunkt. Derfor er der til sådanne projekter en separat konto, Bygge og IT-kreditkonto (FF6), hvor man fører et særligt højt forrentet oparbejdningslån. FF6 kan kun anvendes til finansiering af investeringsudgifter vedr. bygge- og IT-projekter og kun mens disse pågår.
Når projekterne er færdiggjort, overføres den oparbejdede gæld på FF6 Bygge- og IT-kreditten til den almindelige langfristede gæld (FF4).
Kontoen skal med udgangen af hvert kvartal afstemmes således, at summen af posterne på FF6 Bygge- og IT kreditten er lig med udviklingsprojekter under opførelse og igangværende arbejder for egen regning.
Kontoen kan kun være i kredit, dvs. det er kun muligt at have gæld på denne konto.
Kontoen er likvid beholdning under omsætningsaktiverne i balancen.
Læs mere om kontering SKB FF6 Bygge- og It kredit i statens kontoplan.
Læs mere om kontering på 86 Langfristet gæld på SKB-konti i kontoplanen
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.