22 Andre ordinære driftsomkostninger

Kontering andre ordinære driftsomkostninger

På standardkontoen konteres andre ordinære driftsomkostninger i relation til statens køb of varer og tjenester fra private virksomheder eller fra institutioner udenfor det statslige regi.

Endvidere konteres statens udgifter til forskellige tværministerielle afgifter og refusionsordninger.

Standardkontoen kan gyldigt anvendes på flg. bevillingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, reservationsbevilling og anden bevilling.

Se beskrivelserne af kontiene nedenfor:

Kontoen anvendes til registrering af hensættelser til fx forventede udgifter til tabsgivende aftaler, tab i forbindelse med retslige tvister samt skyldige udgifter til resultatløn, bonusordninger mv.

Endvidere anvendes kontoen til registrering af hensættelser til rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd. Læs den nærmere beskrivelse af reglerne herfor under afsnittet om hensættelser.

Der kan ligeledes findes information om hensættelser i vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser.

Den løbende registrering af nye hensættelser:

22.05
Hensættelser, andet
76.17
Hensættelser
D K D K
xxx       xxx

Når allerede hensatte beløb ikke bliver indfriet, skal de tidligere hensatte beløb tilbageføres. I det tilfælde krediteres konto 22.05 og 76.17 debiteres.

BEMÆRK: Registreringer på konto 22.05 skal altid modkonteres på konto 76.17.

Kontoen er en omkostningskonto og kan både debiteres og krediteres.

Kontoen anvendes til de hensættelse der foretages på Forsvarsministeriets udgiftsbaserede driftsbevillinger.

Regnskabskontoen må kun anvendes af Forsvarsministeriet.

BEMÆRK: Registreringer på konto 22.06 skal altid modkonteres på konto 76.17.

Kontoen kan både debiteres og krediteres.

Konto 22.07 anvendes kun til omposteringer af indirekte omkostninger mellem delregnskaber. Dette vil ofte være identisk med en flytning mellem underkonti inden for en bogføringskreds.

Saldoen for 22.07 skal inden for en bogføringskreds altid være nul.

Ved ompostering af indirekte lønomkostninger mellem delregnskaber anvendes konto 18.07.

Bemærk, at kontoen er en metode til at ompostere de indirekte omkostninger. Der forudsættes at fordelingen er beregnet. Anvendelsen af omposteringsmetoden forudsætter endvidere, at institutionen har hjemmel til at foretage en fordeling af omkostningerne.

Der er også andre måder at ompostere indirekte omkostninger, og det er frivilligt at anvende kontoen.

Forskellen mellem konto 22.07 og 22.08/22.09 er, at konto 22.07 kun anvendes til omposteringer af omkostninger på tværs af delregnskaber, mens konto 22.08/22.09 yderligere anvendes til fordeling på underliggende dimensioner, fx FL-formål.

Konto 22.08 anvendes af de institutioner som ønsker at foretage en summeret ompostering af omkostninger mellem underliggende dimensioner fx FL-formål inden for samme bogføringskreds.

Ved omposteringen skal konto 22.09 anvendes som modkonto, således at saldoen for konto 22.08 og 22.09 samlet giver nul pr. bogføringskreds.

Anvendelsen af omposteringsmetoden forudsætter naturligvis, at institutionen har hjemmel til at foretage en fordeling af omkostningerne.

Ved ompostering af øvrige indirekte driftsposter mellem dimensioner anvendes konto 18.08.

Forskellen mellem konto 22.07 og 22.08/22.09 er, at konto 22.07 kun anvendes til omposteringer af omkostninger på tværs af delregnskaber, mens konto 22.08/22.09 yderligere anvendes til fordeling på underliggende dimensioner, fx FL-formål.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Konto 22.09 anvendes af institutioner, som foretager omposteringer mellem interne dimensioner ved brug af konto 22.08. Herved kan på konto 22.08 aflæses, hvordan de indirekte omkostninger er fordelt, mens konto 22.09 viser, hvor de er fordelt fra.

Ved omposteringen skal konto 22.09 anvendes som modkonto til konto 22.08, således at saldoen på konto 22.08 og 22.09 samlet giver nul pr. bogføringskreds.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres kreditposteringer.

Her konteres alle udgifter i forbindelse med tjenesterejser og udstationering samt alle rejse- og opholdsudgifter til medlemmer af kommissioner, nævn og udvalg.

Fortærings- og forsikringsudgifter under tjenesterejser konteres ligeledes på denne konto.

Repræsentationsudgifter i forbindelse med tjenesterejser konteres på regnskabskonto 22.20 ”Repræsentation”. Telefonudgifter i forbindelse med tjenesterejser konteres på regnskabskonto 22.70 ”Køb af tjenesteydelser i øvrigt”.

Kontoen indeholder fx:

  • befordringsgodtgørelse
  • udgifter til offentlig befordring (fly, tog, bus)
  • flyafgift
  • servicefee
  • kørsel med udlejningsvogn
  • kørsel i eget befordringsmiddel (bil, cykel, motorcykel)
  • time- og dagpenge (med fradrag for kost betalt af "andre")
  • fortæring under rejsen
  • studierejser
  • dokumenterede hoteludgifter
  • fast godtgørelse
  • godtgørelse for rejseudgifter
  • rejsegodsforsikring
  • nattillæg
  • rejseudgifter til konsulenter, når disse udgifter ikke er en del af konsulentfirmaets honorar

Bemærk, at købsmoms på udgifter til fortæring på restaurant, kro, cafeteria o.lign. ikke er fuldt fradragsberettiget.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Kontoen indeholder udgifter til indkøb, der på købstidspunktet er tiltænkt repræsentation. Hertil medregnes også udgifter til fortæring vedrørende kursusvirksomhed samt fortæring internt i institutionen.

Kontoen omfatter fx:

  • restaurationsregninger
  • kantineregninger
  • diner transportable
  • blomster og kranse
  • gaver
  • Vand og kaffe
  • Frugtordning

Fortæring under tjenesterejser konteres på 22.10 Rejser.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På kontoen registreres alle udgifter til reparation og vedligeholdelse, der udføres af fremmede håndværkere (inkl. materialer). Kontoen omfatter fx:

  • reparation af motorkøretøjer
  • reparation af kontormaskiner
  • reparation af it-udstyr
  • udgifter til håndværkere, fx elektrikere, murere, tømrere, malere, glarmestre mv.

Det er væsentligt, at der foretages en sondring mellem om udgiften er en reparation og vedligeholdelse eller om udgiften er en reel forbedring af et eksisterende aktiv. F.eks. kan en udskiftning af vinduer for nogen institutioner være en reparation/vedligeholdelse, menes for andre institutioner være en forbedring af et aktiv. Forbedringer skal registreres på konto 51.xx – ”Materielle anlægsaktiver”.

Hvis reparation og vedligeholdelse er indeholdt i en leje (og kan ikke udspecificeres), registreres hele lejen som husleje på regnskabskonto 16.10 ”Husleje”.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På kontoen registreres en række arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsskatter, vægtafgifter og en række øvrige skatter og afgifter.

Kontoen omfatter fx:

  • lønsumsafgift (statsinstitutioner er dog generelt set undtaget herfor)
  • arbejdsgiverbidrag til AUB, jf. lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
  • arbejdsgiverens arbejdsmarkedsbidrag
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
  • arbejdsmiljøafgift
  • ejendomsskatter
  • vandafgifter
  • dækningsafgifter
  • pålignede udgifter til kloakering, herunder afdrag på overtagen kloakgæld
  • vægtafgifter for motorkøretøjer
  • stempelafgifter i forbindelse med ejendomserhvervelser
  • kommunal indkomstskat af lejeindtægter fra udlejningsejendomme, landejendomme, skove og fabrikker
  • Arbejdsgiverbidrag til AFU, jf. lov om arbejdsmarkedets fond for udstationerede

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer. 

Kontoen anvendes kun til Statens Administration refusionsudgifter til andre statsinstitutioner vedr. fleksjobordningen i staten (opført på finansloven § 07.14.38).

Andre statsinstitutioner skal bogføre deres bidrag til fleksjobordning på konto 18.05 ”Lønbidrag vedr. tværministerielle ordninger” mens modtagne refusioner vedr. fleksjobordningen i staten indtægtsføres på konto 18.92 ”Øvrig tilskud/refusion for beskæftigelse uden årsværk”.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Her konteres udgifts-/omkostningsdækkende tillæg til ansatte (tillæg til dækning af udgifter, den ansatte, herunder også personer ansat som led i beskæftigelsesordninger, har måttet afholde som led i udførelsen af sit arbejde)
 
Dette er fx:

  • uniformsgodtgørelse og uniformer
  • arbejdstøj og kitler
  • flyttegodtgørelse
  • bosættelsesudgifter
  • børnebesøgsrejser
  • flytning af bohave for udstationerede tjenestemænd
  • udrustningshjælp
  • telefongodtgørelse (for tjenestetelefon)
  • tællingsgodtgørelser

Desuden omfatter kontoen en række ydelser til elever, alumner, patienter mv. (kontante ydelser til personer, der er i statens "varetægt", uden at der er tale om et tjeneste- og ansættelsesforhold, og som ydes som led i denne "varetægt"), fx kontante udbetalinger til elever, alumner, indsatte i fængsler, civile værnepligtige mfl.
 
Dette er fx:

  • beklædningsgodtgørelse
  • kostpenge
  • kostgodtgørelse
  • lommepenge
  • arbejdspenge
  • befordringsgodtgørelse.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På denne regnskabskonto konteres tilskud til oprettelse og drift af personalekantiner vedrørende institutionens eget personale mv., såfremt kantinen ikke drives som en del af den pågældende institution, men eksempelvis er personaledrevet eller forpagtet.

Kantinetilskud er defineret ved det tilskud der gives, således at kantinen kan drives på et forretningsmæssigt grundlag, men samtidigt kan holde et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og offentlige kantiner. Tilskuddet kan bl.a. gives til dækning af en del af de med kantinens drift forbundne lønudgifter. Tilskuddet kan ikke gives til råvareindkøb mv., jf. BV 2.4.15.

Endvidere konteres institutionens udgifter til frugtordninger, kaffe-/the ordninger mv. på konto 22.20 repræsentation.

Udgifter i forbindelse med faciliteter, som institutionen stiller til rådighed for kantinen, konteres efter deres art på relevant regnskabskonto, fx konteres møbler under bagatelgrænsen på konto 22.80 Køb af øvrige varer til forbrug.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Kontoen anvendes til bogføring af modtagne betalinger fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

På kontoen registreres:

  • Modtagne tilskud fra AUB i forbindelse med elevers skoleophold (lov om AUB § 6)
  • Modtagne refusioner fra AUB i forbindelse med udstationering af elever med en uddannelsesaftale i udlandet (lov om AUB § 10)
  • Modtagne bonusbetalinger fra AUB

Udgifter til AUB skal registreres på regnskabskonto 22.32.

Kontoen er en resultatkonto med en kreditsaldo.

På kontoen registreres udgifter, som ikke kan henføres til andre konti forbundet med ordinære driftsomkostninger. Det kan f.eks være:

  • erstatninger og bod af ordinær karakter (driftsmæssige risici) af mindre størrelse. F.eks. erstatninger i tilknytning til kontrakter eller for skader påført andres ejendom i forbindelse med driftsmæssige aktiviteter
  • diverse mindre tilskud, der ikke er et led i projektarbejde/-forskning
  • gaver (ej repræsentation)

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På kontoen kan i mindre omfang afholdes udgifter til tilskudsudgifter (primært til udlandet) som indgår i institutionens normale opgavevaretagelse. Der vil typisk være tale om medlemsbidrag til internationale organisationer.

Problemet med sådanne tilskudsudgifter er, at der på den ene side ikke er knyttet egentlige modydelser til betalingen, hvorved der er tale om en overførselsudgift, mens udgiften set fra institutionens side har karakter af en fast driftsomkostningen tæt knyttet til de opgaver, institutionen skal varetage.

Ved klassifikationen af institutionens omkostninger i årsrapporten og andre uddata, bør sådanne små omkostninger indgå under driftsposterne. Til statistisk brug kan man, hvor relevant, lade konto 22.45 indgå sammen med overførselsudgifterne under standardkontiene 4x.

Kontoen må ikke anvendes på hovedkonti med bevillingstyperne lovbunden bevilling, reservationsbevillinger eller anden bevilling.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Alle varer og tjenesteydelser, som købes hos kommuner og regioner, henføres til denne konto. Køb af vand og energi til forbrug konteres på regnskabskonto 22.55.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På kontoen registreres alt vand- og energiforbrug tilknyttet institutionen, fx:

  • Vand- og energiforbrug til bygningers drift
  • Vand- og energiforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi
  • Drivmidler til institutionens maskiner, motorkøretøjer, skibe mv.

For indkøb af energi til lager (Forsvaret) henvises til konto 60.12.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Alle IT-varer under bagatelgrænsen som ikke indgår i frivillig it-bunkning.

Kontoen indeholder fx:

  • mindre printere og AV-udstyr
  • tastaturer
  • musemåtter
  • kabler og fx lyskanoner
  • bærbare pc'ere
  • lokalnetværk
  • netværkskomponenter
  • fast- og mobiltelefoner
  • printerpapir og toner

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På denne konto bogføres alle IT-tjenesteydelser, der ikke er en del af et aktivs kostpris.
 
Kontoen indeholder fx:

  • konsulentbistand til it-projekter, der ikke aktiveres
  • software og softwarelicensafgifter
  • leje af it-udstyr
  • datakommunikation, herunder telefonabonnement og samtaleudgifter
  • databehandling
  • it-vedligeholdelses- og driftskontrakter

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer. 

På kontoen registreres køb af tjenesteydelser og andre ydelser, der ikke kan henføres til regnskabskontiene 22.05-22.65.

Gebyrer i tilfælde hvor de er pålagt som betaling for en konkret handling/transaktion, fx administrationsgebyr, registreres desuden også på kontoen.

Morarenter, rykkergebyrer og kompensationsbeløb, der opkræves af en leverandør ved forsinket betaling af fakturaer, skal registreres på regnskabskontiene 26.80 eller 26.81.

Kontoen indeholder fx:

  • revisionsbistand
  • advokatbistand
  • konsulentbistand
  • læge- og tandlægehonorar
  • rengøring
  • renovation
  • vagttjeneste
  • installationsudgifter til maskiner, inventar og andet materiel
  • trykning og/eller indbinding
  • porto, frimærker
  • fragt og forsendelsesomkostninger
  • annoncering, marketing og reklame
  • kursusafgifter
  • forsikringspræmier
  • lånesagsgebyr, kurtage og provision mv. der ikke optages i hovedstolen på lånet

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

På kontoen registreres varekøb, som umiddelbart forbruges (regnskabsmæssigt).

Dog med følgende undtagelser, hvor varekøbet registreres på anden vis.

  • varer, der skal aktiveres
  • varer, der indkøbes til lager
  • indkøb til it, der enten registreres på konto 22.60 eller skal aktiveres.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer. 

På kontoen registreres tab ved salg af anlægsaktiver. Tabet opgøres som forskellen mellem salgspris og bogført værdi på salgsdagen.

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres debetposteringer.

Kontoen anvendes til regnskabspostering af forskellige differencer som fx:

Kontoen indeholder fx:

  • kassedifferencer (over- og underskud)
  • øreafrunding (over- og underskud)
  • kursdifferencer ved veksling af fremmed mønt (gevinst- og tab)
  • momsdifferencer (indgående såvel som udgående)

Kontoen er en resultatkonto, hvorpå der føres både debet og kreditposteringer.

Kontoen (22.92) anvendes på udgiftsbaserede bevillinger til at neutralisere tab ved afhændelse og erhvervelse af anlæg, der er konteret på konto 22.90 ”Tab ved afhændelse af anlæg”. Tabet beregnes som forskellen mellem salgssummen og anlæggets bogførte værdi.

Ved salg af anlæg på en udgiftsbaseret bevilling (dvs. salg af infrastruktur, nationalejendom eller salg af anlæg på en af de få driftsbevillinger undtaget fra omkostningsbevillinger), skal hele salgssummen indtægtsføres på standardkonto 52, idet hele anlægget blev udgiftsført ved anskaffelsen.

Under konto 52.94 Salgsværdi af anlæg (udgiftsbas. bev.) er angivet et konteringseksempel, der viser såvel registeringen af salget inklusiv gevinst/tab samt den afsluttende registrering af selve salgssummen.

Kontoen anvendes til bogføring af forventet tab på debitorer, hvor der gør sig gældende, at fordringen er indeholdt i regelsættet for vejledningen ”Den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån”. Se konto 22.95 for yderligere information.

Det forventede tab bogføres ved debetpostering og modkonteres på balancen på konto 61.19 Nedskrivning på debitorer.

Når det faktiske tab realiseres, tilbageføres posteringen på 22.94/61.19 og føres på 22.95.

Brugen af kontoen afhænger af, hvorvidt fordringen er indeholdt i regelsættet for vejledningen ”Den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån”. Vejledningens afsnit 1.1 angiver, hvilke områder, der er omfattet.

For de fordringer, der er omfattet af ovennævnte vejledning, gælder:

  • Kontoen anvendes til registrering af faktisk tab på debitorer. Det faktiske tab opgøres når Gældsstyrelsen meddeler, at inddrivelse er ophørt og fordringen er endeligt tabt.
  • Ved registrering af det faktiske tab på debitorer tilbageføres det tidligere registrerede forventede tab på debitorer. Registreringen heraf indgår dog som en del af den samlede ændring af det forventede tab i den givne periode.
  • Modkontoen til de faktiske tab på driften foretages på balancen på regnskabskonto 61.17.

For de ikke-omfattede fordringer gælder:

  • Kontoen anvendes til registrering af det faktiske tab, når fordringer sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
  • Der optages ikke en særskilt beholdningsføring på balancen af fordringer, der er sendt til inddrivelse.

Kontoen kan kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Ved udarbejdelsen af bevillingslovene budgetteres ikke kun indtægter og udgifter på de enkelte hovedkonti. I forbindelse med udarbejdelsen af fællesparagrafferne indbudgetteres på § 41 den forventede ændring af beholdningskontiene som resultat af bevillingslovenes indtægter og udgifter.

Denne budgettering af beholdningsbevægelser er naturligvis kun et usikkert skøn, men i forbindelse med udarbejdelsen af statsregnskabet opgøres de realiserede beholdningsbevægelser ud fra statens balance. Disse beholdningsbevægelser bliver indrapporteret i Statens Budgetsystems statsregnskabsregister på separate kontonumre som dette, for at de realiserede beholdningsbevægelser også kan vises på §41 i statsregnskabet.

Derfor må kontoen ikke anvendes af andre end Økonomistyrelsen.