Læs om reglerne for indregning af varer og tjenesteydelser.
For samtlige salg af varer og tjenesteydelser gælder, at de indregnes i resultatopgørelsen, når institutionen har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for den producerede vare eller ydelse. Indtægter indregnes med fradrag af eventuelle pris- og mængderabatter.
Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra transaktioner, hvor der er leveret en ydelse, og hvor indtægten ikke har karakter af et gebyr. Omfattet af definitionen er fx husleje og boligindtægter, forpagtningsindtægter, salg af publikationer og indtægter fra forretningsmæssige aktiviteter.
Gennemføres salget inden for staten (fra en statsinstitution til en anden), så skal salget bogføres som et internt statsligt salg. Gennemføres salget mellem staten og den øvrige omverden, så skal salget bogføres som salg af varer og tjenesteydelser.
Projektindtægter, hvis retmæssige erhvervelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, skal indtægter indregnes i takt med afholdelsen af ressourcer til denne aktivitet. Det kræver, at indtægten som indregnes, kan opgøres pålideligt. Sådanne projektindtægter kan fx forekomme i forbindelse med EU-tilskud, donerede midler, tilskudsfinansierede aktiviteter, ikke kommercielle forskningsaktiviteter eller indtægtsdækket virksomhed.
Hvor de samlede projektindtægter overstiger de samlede estimerede projektudgifter, kan indtægterne i resultatopgørelsen tillægges en forholdsmæssig andel af den samlede avance, så indtægten svarer til salgsværdien svarende til det udførte arbejde. En forudsætning for at værdiansætte til salgsværdi er, at den samlede avance på arbejdet kan opgøres pålideligt.
Indtægter, der indregnes i takt med ressourceafholdelsen, indregnes til salgsværdien af det udførte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad.
Færdiggørelsesgraden kan opgøres på flere måder henholdsvis:
Institutionen skal anvende den metode, som den anser giver det mest pålidelige resultat.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.