Kontering af reserver og budgetregulering
På standardkonto 49 "Reserver og budgetregulering" registreres bevillingsbeløb, der endnu ikke er henført til konkrete institutioner og/eller arter (reserver). Desuden registreres bevillingsmæssige besparelser, der ikke er henført til konkrete institutioner og/eller arter (budgetregulering). Disse bevillingsbeløb medregnes som nettoudgifter, det vil sige, reserver regnes positive, og budgetregulering regnes negativ.
Standardkontoen må kun anvendes til bevillingsregistrering i SB, og der kan derfor ikke foretages regnskabsmæssige posteringer på standardkontoen.
Standardkontoen kan gyldigt anvendes til budgettering på flg. bevillingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling og anden bevilling.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.