Noter til regnskabet er korte forklaringer der nærmere uddyber en regnskabspost.
Noter til de statslige regnskaber kan opdeles på henholdsvis noter til det samlede statsregnskab og noter til de enkelte institutioners regnskaber.
Hoveddelen af statsregnskabet indeholder oversigter over det samlede statsregnskab, regnskab for de enkelte paragraffer, tværgående statusspecifikationer med noter til enkelte statusposter samt fortegnelse over de af ministerierne ydede statsforskrivninger, garantiforpligtelser mv.
Ved skift i registreringsprincip tilrettes de regnskabsmæssige primobeholdninger i det finansår, korrektionen gennemføres. Sådanne korrektioner af primobeholdninger dokumenteres i statsregnskabet i form af forklarende noter til de berørte statusposter.
Alle beløbsangivelser i statsregnskabets hoveddel angives i mio. kr. med én decimal. Det samme er typisk gældende for noteoplysningerne.
I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, skal institutionerne udarbejde noter, hvis det er nødvendigt eller relevant for regnskabslæserens forståelse af indholdet af årsrapporten eller hvor institutionen har særlige eller væsentlige poster.
De enkelte institutioner skal udarbejde noter til årsrapporten efter retningslinjerne i Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporter. Se i øvrigt under Årsrapporter
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.