Regnskabsbekendtgørelsens anvendelsesområde
Bekendtgørelsens regler omfatter statsinstitutioner, statsfinansierede selvejende institutioner samt de selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslovene på lige fod med de egentlige statsinstitutioner.
Regnskabsbekendtgørelsens anvendelsesområde fremgår af bekendtgørelsens § 2.
Bekendtgørelsens regler omfatter statsinstitutioner, statsfinansierede selvejende institutioner samt de selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslovene på lige fod med de egentlige statsinstitutioner.
Selvejende institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner indgår ikke i det samlede statsregnskab og er derfor undergivet særskilte regler for regnskabsaflæggelsen, jf. kapitel 8 i regnskabsbekendtgørelsen.
I dette menupunkt kan du læse mere om regnskabsbekendtgørelsens anvendelsesområde set i relation til statsinstitutioner, de selvejende institutioner, statslige aktieselskaber og selvstændig offentlig virksomhed.
Statsinstitutioner
Statsinstitutioner er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, jf. § 2 stk. 1, nr. 1 i regnskabsbekendtgørelsen.
En statsinstitution er en institution, der finansieres via bevillinger på finansloven med en særskilt hovedkonto.
Statsinstitutioner er endvidere omfattet af Finansministeriets bevillingsmæssige regelsæt, som er nærmere beskrevet i Budgetvejledningen.
Du kan læse nærmere herom under Bevillingsregler
Selvejende institutioner
Regnskabsbekendtgørelsen omfatter flere typer af selvejende institutioner. Der sondres i regnskabsbekendtgørelsen mellem følgende typer af selvejende institutioner henholdsvis:
Selvejende institutioner
Selvejende institutioner optaget på bevillingslovene med en driftsbevilling på lige fod med de egentlige statsinstitutioner er omfattet af regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser på tilsvarende måde som de egentlige statsinstitutioner jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Pt er der kun én selvejende institution, som er optaget på bevillingslovene med driftsbevilling, dette er Kofoeds Skole (statslige del).
Statsfinansierede selvejende institutioner
Statsfinansierede selvejende institutioner, der modtager tilskud på bevillingslovene under bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution er ligeledes omfattet af regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.
Set i forhold til statsinstitutionerne er kravene til systemanvendelsen dog mindre omfattende for de statsfinansierede selvejende institutioner jf. nærmere herom under Systemanvendelse.
Statsfinansierede selvejende institutioner er hovedsageligt set under §19 Uddannelses- og forskningsministeriet og under §20 Børne- og undervisningsministeriet. For eksempel er universiteter og de almene gymnasier statsfinansierede selvejende institutioner.
Læse mere om statsfinansierede selvejende institutioner.
Selvejende institutioner, hvor fagminister har truffet beslutning herom
Selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., er kun omfattet af regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser i den udstrækning den enkelte fagminister har truffet konkret beslutning herom, jf. § 2, stk.1, nr. 3.
Selvejende institutioner, som administrerer statslige bevillinger
Selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., som administrerer statslige bevillinger, for hvis administration vedkommende fagminister har truffet beslutning herom, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbetaling Danmark er eksempel herpå.
Statslige aktieselskaber
Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt ikke omfattet af det statslige bevillings- og regnskabsmæssige regelsæt. En lang række statslige opgaver varetages i dag institutionelt af statslige aktieselskaber.
Statslige aktieselskaber er en fælles betegnelse for aktieselskaber, hvori staten har en bestemmende indflydelse. Dette indebærer, at ressortministeren som hovedregel kan vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.
Som eksempler på statslige aktieselskaber kan nævnes:
- Ørsted A/S
- Sund og Bælt Holding A/S
- PostNord AB
- TV 2 Danmark A/S
Hvis en statsinstitution får status som statsligt aktieselskab overtager den nye virksomhed den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
I den forbindelse skal udarbejdes en samlet formueopgørelse, således at der er klarheder over de værdier, der overdrages til den nye virksomhed.
Udarbejdelsen af en sådan formueopgørelse sker i samarbejde med Finansministeriet, Økonomistyrelsen.
Læs mere om statens selskaber på Finansministeriet hjemmeside.
Selvstændige offentlige virksomheder
Selvstændige offentlige virksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet af det statslige bevillings- og regnskabsmæssige regelsæt. En lang række statslige opgaver varetages i dag institutionelt som selvstændig offentlig virksomhed.
Betegnelsen ”selvstændig offentlig virksomhed” dækker over en i forvaltningsretlige termer juridisk person, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning, og som har selvstændige indtægter og formue og fungerer udenfor bevillingssystemet.
Som eksempler på selvstændig offentlig virksomhed kan nævnes:
Når en statsinstitution får status som selvstændig offentlig virksomhed overtager den nye virksomhed den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
I den forbindelse skal udarbejdes en samlet formueopgørelse, således at der er klarheder over de værdier, der overdrages til den nye virksomhed.
Udarbejdelsen af en sådan formueopgørelse sker i samarbejde med Finansministeriet, Økonomistyrelsen.