Reservationsbevilling

Læs nærmere om opstilling af anmærkninger til bevillingstypen reservationsbevilling.

Anmærkningerne til en reservationsbevilling skal indledes med en beskrivelse af formålet med bevillingen, og i tilknytning hertil skal anføres, hvis der er særlige lovbestemmelser, anordninger, finansudvalgsaktstykker mv., hvorved formålet er fastlagt.

Til reservationsbevilling er knyttet en generel adgang til videreførsel af uforbrugte dele af udgiftsbevillingen. Der skal derfor ikke i anmærkningerne anføres særlige hjemler til dette formål. Der skal dog tilvejebringes særlig hjemmel i tekstanmærkning til at yde tilsagn der indebærer forpligtelser eller fordringer med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår.

Som udgangspunkt bør der ikke forekomme indtægter under en reservationsbevilling. Undtagelsesvis kan dette dog forekomme mest hensigtsmæssigt, men med særskilt indtægtsbevilling uden videreførselsadgang.

Den indledende beskrivelse afsluttes med en Budgetspecifikation, og i tilknytning hertil en oversigt over videreførte beholdninger. Læs mere under Budgetspecifikation.

Til hver underkonto gives herefter bemærkninger om anvendelsen af underkontoen. Som for lovbunden bevilling og anden bevilling gælder, at hvor en hovedkonto omfatter flere tilskudsordninger med forskellige lovgrundlag mv., kan det være hensigtsmæssigt at begrænse den indledende beskrivelse og i stedet udbygge bemærkningerne til de underkonti, hvor de forskellige tilskud er budgetteret.

Bemærkningerne til de enkelte underkonti skal også indeholde oplysninger om aktiviteten på underkontoen, for tilskud i form af en skematisk opstilling af centrale aktivitetsoplysninger. Læs mere under Aktivitetsoplysninger.