I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 2.6
Bevillingstypen driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed forbundne udgifter, herunder køb af varer og tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift af bygninger.
Mindre tilskud i nær tilknytning til driften kan optages under driftsbevillingen (eksempelvis medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskud til elevekskursioner). Der henvises til punkt 2.4.8 Tilskud.
Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæssige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed, efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.
Hvor der ud over den almindelige virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres ikke-kommercielle aktiviteter finansieret af gaver, royalties eller tilskud mv., afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed, efter de særlige regler om tilskudsfinansierede aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.
Salg af fællesstatslige løsninger mv., som fremgår af særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger, opføres under den almindelige virksomhed, uanset om der er aftagepligt eller ej.
Alle de under driftsbevilling opførte aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, henhører under institutionens budget- og regnskabsmæssige ledelse.
Driftsbevillingen gives som en rammebevilling, jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne.
Driftsbevillingen er en nettobevilling, jf. punkt 2.2.5 Brutto- og nettobevillinger, hvilket indebærer, at merindtægter i forhold til det budgetterede giver adgang til at afholde merudgifter, så længe den på finansloven fastsatte nettoudgiftsbevilling ikke overskrides, jf. dog punkt 2.6.4 Låneramme, punkt 2.6.5 Lønsumsloft og punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling. Tilsvarende vil mindreindtægter indebære, at der skal udvises modsvarende mindreudgifter.
Egenkapitalen er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto, jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegrebet, og indgår som en del af balancen i virksomhedens regnskab. Egenkapitalen består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at aktiver er lig passiver for balancen som helhed.
Egenkapitalen omfatter følgende poster: reguleret egenkapital, reserveret egenkapital og overført overskud.
Den regulerede egenkapital er den kapital, som staten har skudt ind i institutionen. Modposten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede underskud jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.
Reserveret egenkapital skal anvendes som modpost til ikke-operationelle statslige aktiver, f.eks. nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende, såfremt disse er medtaget i virksomhedens balance. Disse områder er dog kendetegnet ved at være undtaget fra de omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper, hvorfor de sædvanligvis vil være opført i en selvstændig balance.
Overført overskud er virksomhedens akkumulerede overskud efter der er foretaget bortfald i forbindelse med bevillingsafregningen, jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.
For de fleste virksomheder vil egenkapitalen bestå af reguleret egenkapital og overført overskud. Hvis det overførte overskud bliver negativt, trækker virksomheden således på den regulerede egenkapital.
Det bemærkes, at betegnelsen ”statsforskrivning” i denne bestemmelse er et budgetteknisk begreb, som vedrører en post på balancens aktivside. Begrebet har således ikke sammenhæng med begrebet statsforskrivning i punkt 2.2.15 og punkt 2.4.2 om garantier og statsforskrivninger.
For hver virksomhed fastsættes i anmærkningerne til finansloven en låneramme.
Lånerammen angiver den øvre grænse for virksomhedens langfristede gæld. Virksomhedens udnyttelse af lånerammen opgøres som værdien af virksomhedens immaterielle og materielle anlægsaktiver bortset fra donerede og finansielt leasede anlægsaktiver.
Der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb. I årsrapporten redegøres for overholdelsen af lånerammen.
Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdes udgifter i senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes, jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner.
Der er overførselsadgang for låneramme mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillingsbestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af låneramme mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Saldoen for virksomhedens langfristede gæld, dvs. finansiering af anlægsaktiver og af bygge- og it-projekter under opførelse samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv., må ikke overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver.
De nærmere regler for likviditetsordningen, herunder lånerammen, er fastsat i Finansministeriets cirkulære om selvstændig likviditet, som er optaget i ØAV.
For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens bruttoforbrug af løn fratrukket refusioner.
Lønsumsloftet omfatter også lønudgifter til institutionens egne anlægsprojekter samt øvrige aktiverede lønudgifter under driftsbevillingen (anlægsløn), jf. punkt 2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.). Fradrag for anlægsløn påvirker derfor ikke institutionens udnyttelse af lønsumsloftet. Interne medgåede lønomkostninger medregnes dermed i udnyttelsen af lønsumsloftet i takt med at omkostningerne afholdes (dvs. når arbejdet udføres).
Lønudgifterne kan overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan inddækkes af tidligere års akkumulerede mindreforbrug.
Lønudgifter under indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter samt lønudgifter til medarbejdere udlånt til statslige selskaber mv. mod lønrefusion er ikke omfattet af lønsumsloftet.
Ved nettolønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-kommissionen mv. kan lønsumsloftet forhøjes tilsvarende. Der henvises til Finansministeriets cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.
Der er adgang til at overføre lønsumsloft mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillingsbestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af lønsumsloft mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Lønsumsloftet kan forhøjes, hvor der sker overførsel til dækning af administrationsudgifter, jf. punkt 2.10.5 Administrationsudgifter (under reservationsbevilling) og punkt 2.12.4 Administrationsudgifter (under anden bevilling).
Lønsumsloftet kan forhøjes med udgifter til resultatløn i det omfang disse konkrete resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser, og udgiften ligger inden for den samlede driftsbevilling. Der redegøres for forhøjelsen i årsrapporten. Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets Cirkulære om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. Lønsumsloftet kan forhøjes ved udmøntning af reserver, hvor det af anmærkningerne fremgår, at disse kan anvendes til løn.
Der er i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed adgang til at overføre bidrag til administration, fællesudgifter eller lignende under almindelig virksomhed. Lønsumsloftet kan forhøjes med indtil halvdelen af det overførte bidrag til administration.
Forhøjelse af lønsumsloftet i medfør af ovenstående skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
I årsrapporten redegøres for overholdelsen af lønsumsloftet, jf. Vejledning om årsrapport for statslige institutioner.
Opfører institutionen selv et anlægsaktiv, er det obligatorisk at medregne internt medgåede lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets værdi med henblik på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremt de samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er 15 mio. kr. eller derover.
For anskaffelser af materielle anlægsaktiver medregnes ikke internt medgåede lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger.
For projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er under 15 mio.kr., er det frivilligt at medregne anlægsløn mv.
Hjemmel til afløftning af lønudgifter, der dækkes ved overførsel fra en anlægsbevilling, jf. punkt 2.8 Anlægsbevilling, opnås ved særlig bevillingsbestemmelse.
Hvis aktiviteten inden for en driftsbevilling bliver mindre end forudsat ved budgetteringen, giver dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentlige ydelser på det pågældende område.
Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling til efterfølgende finansår, jf. punkt 2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.
Årets resultat skal opdeles i bortfald og overført overskud til egenkapitalen, der er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto, jf. punkt 2.2.1. Bevillingsbegrebet.
Ved bevillingsafregningen er der mulighed for, at der sker et bortfald af årets resultat. Dette kan fx være tilfældet, hvor årets resultat er opnået på baggrund af mindreforbrug, der følger af punkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.
Den resterende del af den uforbrugte bevilling tilgår det overførte overskud på egenkapitalen. Det overførte overskud kan anvendes af institutionen inden for dens formål.
Et akkumuleret overskud giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud over det, der følger af bestemmelsen om lønsumsloft, jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.
Finansministeriet kan fastsætte, at der skal betales udbytte til staten af det overførte overskud.
Årets resultat efter bortfald overføres til egenkapitalen som overført overskud. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at saldoen for det overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk, og at en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital, jf. punkt 2.6.3 Egenkapital.
Den regulerede egenkapital svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede underskud.
Indtægtsdækket virksomhed dækker over forretningsmæssige aktiviteter, der er en naturlig udløber af, men adskilt fra statslige institutioners almindelige virksomhed. Indtægtsdækket virksomhed skal således ses i modsætning til bevillingsfinansieret virksomhed, samt tilskuds- og gebyrfinansierede aktiviteter.
Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelser er opfyldt:
Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås ved budgettering på særskilt underkonto. Salgsindtægter af mindre omfang kan oppebæres uden særskilt hjemmel, men bør budgetteres som indtægtsdækket virksomhed, hvor de oppebæres som led i vedvarende, forretningsprægede aktiviteter.
En statsinstitution skal udføre en opgave efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvis institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, jf. punkt 2.4.12 Udbud.
Oprettelse af underkonti under indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbud sker på forslag til lov om tillægsbevilling.
For indtægtsdækket virksomhed gælder disponeringsbestemmelserne for driftsbevilling med de nedenfor beskrevne tilføjelser og undtagelser. Ved indtægtsdækket virksomhed kan der afholdes udgifter svarende til indtægterne efter følgende regler.
Er den indtægtsdækkede virksomheds akkumulerede resultat positivt, kan overskuddet overføres til forbrug under den almindelige virksomhed.
Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsloft. Der gælder dog følgende begrænsninger vedrørende personaleforbrug:
Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, at udgifterne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede. Der kan ikke ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale, herunder åremåls-ansatte, med ret til rådighedsløn, ventepenge eller aktuel pension ved afskedigelse direkte til den indtægtsdækkede virksomhed. Det personale, herunder overenskomstansatte chefer, der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for staten almindeligt gældende overenskomstvilkår for den pågældende personalekategori.
Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens almindelige virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse tilfælde ansættes erstatningspersonale ved den almindelige virksomhed i overensstemmelse med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.
Der kan i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed tegnes forsikring for produktansvar og professionelt ansvar.
Der henvises til punkt 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser samt Vejledning om prisfastsættelse, der er optaget i ØAV.
Den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres på finanslovsforslaget på grundlag af det forventede aktivitetsniveau.
I anmærkningerne til finanslovforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktiviteters art, forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.
Udgifter til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvis forbruges af den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteres under den almindelige og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med det faktiske forbrug.
Hvis den indtægtsdækkede virksomhed forbruger et aktiv, der er indkøbt af den almindelige virksomhed i et tidligere finansår, skal udgifterne ligeledes fordeles efter det faktiske forbrug.
Lønudgifterne til personale, der medvirker delvis ved indtægtsdækket virksomhed, konteres under den indtægtsdækkede virksomhed eller den almindelige virksomhed i overensstemmelse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.
Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter, udgifter til leje af aktiver og lignende skal ske ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den indtægtsdæk-kede virksomhed og den almindelige virksomhed.
Indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinstitutioner, kan på regnskabet optage de hertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under institutionens ordinære virksomhed.
For regler om registrering af momspligtig virksomhed henvises til merværdiafgiftslovens kapitel 12.
Som tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres ikke-kommercielle aktiviteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv.
Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret virksomhed opnås ved budgettering på særskilt underkonto. Tilskudsfinansierede aktiviteter kan efter godkendelse af Finansministeriet oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.
Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede aktivitetsområde.
Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en interesse heri. Institutionens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.
Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele projektudgiften.
For tilskudsfinansierede aktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.
Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Der kan til tilskudsfinansierede aktiviteter ansættes personale efter bestemmelserne om indtægtsdækket virksomhed.
Under den tilskudsfinansierede aktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som merudgift på regnskabet.
Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede aktivitet fra institutionens øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.
På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.
Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter, jf. punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Som tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan udføres ikke-kommercielle forskningsaktiviteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv. til forskning.
Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed.
Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås ved budgettering på særskilt underkonto. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan, efter godkendelse af Finansministeriet, oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.
Ved tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede forskningsaktivitetsområde.
Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig interesse heri. Institutionens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.
Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele projektudgiften.
For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.
Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens almindelige virksomhed.
Der kan til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ansættes personale efter bestemmelserne om indtægtsdækket virksomhed.
Under den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som merudgift på regnskabet.
For forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skal der som grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgende retningslinjer:
De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herunder apparatur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag til fællesudgifter på 44 pct. af de direkte udgifter. Bidragssatserne kan afvige fra de 44 pct. ved visse EU-finansierede projekter.
Det skal oplyses i finanslovens anmærkninger til de relevante statslige fonds- og programmidler mv. til forskning, hvis de ikke er omfattet af denne regel om overheadsats (bidrag til fællesudgifter).
Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet fra institutionens øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.
På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.
Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter, jf. punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver, herunder anskaffelser af materielle anlægsaktiver, skal forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis investeringen udgør 70 mio. kr. eller derover.
Der henvises til punkt 2.2.18.1 It-projekter for særlige regler om it-projekter.
Såfremt der i forbindelse med investeringer i anlægsaktiver fastsættes en levetid, som afviger fra de af Økonomistyrelsen fastsatte økonomiske levetider, kræver dette Økonomistyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af investeringen.
Væsentlige ændringer i igangværende investeringsprojekter skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Ændringer, som udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift, er altid væsentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring.
Køb af ubebyggede grunde, der ikke har hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne, skal forelægges Finansudvalget, medmindre købet er led i et byggeprojekt, der kan gennemføres uden yderligere forelæggelse.
Ved annullering af godkendte investeringer skal Finansudvalget orienteres.
Ved leje af fast ejendom skal det påses, at lejemålet har et passende niveau, hvilket bl.a. indebærer en afvejning af huslejens størrelse og lejemålets placering, omfang og kvalitet. Det skal særligt sikres, at huslejen ikke overstiger markedslejen.
Er der til lejemål med en privat udlejer knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, f.eks. særlig stort depositum eller anden forudbetaling, eller skal der afholdes større udgifter til indretning eller ombygning af det lejede (jf. også punkt 2.4.10 Leasing (Leje), punkt 2.4.11 Offentlig-Private Partnerskaber og punkt 2.7.4 Statslige ejendomsvirksomheder), skal indgåelsen af lejemålet forelægges for Finansudvalget.
Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om lejemål, der har karakter af finansiel leasing, jf. punkt 2.4.10 Leasing (Leje).
Der indgås huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen eller en privat udlejer. Indgåelse af lejemål vedrørende kontorer og arkiver mv. til brug for staten skal ske gennem Bygningsstyrelsen, uanset hvor i landet lokalerne er beliggende.
Ved indgåelse af huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen skal betingelserne for lejemålet så vidt muligt følge principperne i erhvervslejeloven. Hvor der for et lejemål ikke kan fastlægges en markedsbestemt leje, sammensættes lejen af drifts- og kapitalomkostningerne og reguleres årligt med finanslovens pris- og lønforudsætninger.
Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statslige lejere.
Ved indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekontrakten indeholder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 70 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Folketingets Finansudvalg.
Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets tilslutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 40 mio. kr. eller derover.
Ved annullering af huslejekontrakt/lejemål, der har været forelagt Finansudvalget, skal Finansudvalget orienteres.
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
