I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 2.2
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.
Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov eller ved tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger anses for givet.
Finansministeren kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes normalt som cirkulærer.
Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at der ved tjenestebefaling af den pågældende minister kan fastsættes yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.
Budget- og regnskabsansvar for en hovedkonto skal altid henføres til en virksomhed.
En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene inden for et ministerområde og eventuelle fællesparagraffer.
Omfatter en virksomhed flere hovedkonti for driftsudgifter, betegnes én af disse som den virksomhedsbærende hovedkonto.
I finanslovforslagets anmærkninger til den virksomhedsbærende hovedkonto kan anføres bestemmelser og opgørelser, som omfatter flere hovedkonti under virksomheden. Det gælder blandt andet balanceoplysninger og lånerammer.
Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en disposition.
Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter og udgifter i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjemmel for en disposition tilvejebringes ved bevilling på finansloven.
I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositioner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdelsen af finanslovforslaget. Ny bevillingsmæssig hjemmel må i så fald tilvejebringes inden dispositionens gennemførelse, jf. punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.
I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre sådanne dispositioner, jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.
Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.
En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs. til at disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperioden. Endvidere kan bevillingen være en bemyndigelse til dispositioner, der medfører tilgang eller afgang af aktiver og passiver.
Dispositionen kan opdeles i følgende led:
På udgiftssiden:
På indtægtssiden:
På balancen:
Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition. Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en række tilfælde til opfyldelse af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.
Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på balancen, afhænger af, om den pågældende bevilling er givet efter omkostnings- eller udgiftsprincipper, jf. nedenfor.
Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter samme principper, som ligger til grund for bevillingen.
Nærmere regler om periodisering er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen.
Bestemmelserne om periodisering efter omkostningsprincipper gælder for bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed.
En udgift anses for afholdt, og indgår dermed i bevillings- og regnskabstallene, i takt med at en vare, ydelse eller anden ressource forbruges.
Forbrug registreres efter følgende retningslinjer:
Bevillingen skal således kunne dække forbrug af varer og ydelser, afskrivninger på anlægsaktiver og udgifter for forpligtigelser, der er gældende i finansåret.
Ved offentligt-privat samarbejde kan der være tale om en særlig periodisering, jf. punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab og ØAV.
En indtægt anses for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser har fundet sted, og staten har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for den leverede vare eller ydelse.
I tilfælde, hvor indtægter ikke hidrører fra levering af varer eller ydelser (fx renteindtægter), skal indregningen ske, så snart beløbet kan endeligt opgøres og senest på betalingstidspunktet.
Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.
Indtægter, der indregnes i takt med udgiftsafholdelsen, indregnes til salgsværdien af det udførte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad.
Bestemmelserne om periodisering efter udgiftsprincipper gælder for bevillinger af typen anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og anden bevilling.
En udgift eller indtægt registreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende (retserhvervelsesprincippet).
En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et arbejde er udført.
På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser er effektueret.
Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Et beløb kan opgøres, når et retsligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende. Eksempler på sådanne udgifter og indtægter er lovbundne udgifter, skatter og afgifter.
Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.
Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et dokumenteret skøn, således at korrektion af udgiften foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.
Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed gives som nettobevilling, mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives som bruttobevilling.
For nettobevillinger gives bevilling til nettoudgifterne, det vil sige forskellen mellem udgifter og indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merindtægter og tilsvarende skal reduceres svarende til mindreindtægter.
For bruttobevillinger gives særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modtagelse af indtægter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvisning til merindtægter i forhold til den givne indtægtsbevilling.
Der kan i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne fastsættes regler om adgang til afholdelse af merudgifter som følge af merindtægter, f.eks. i forbindelse med EU-tilskud.
Hovedkonti med bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet af den statslige likviditetsordning, medmindre andet fastsættes i anmærkningerne til finanslovforslaget.
Et likviditetsområde svarer som udgangspunkt til en virksomhed og omfatter alle hovedkonti med driftsudgifter under denne. Det kan i særlige tilfælde aftales, at en virksomhed opdeles i flere likviditetsområder, fx hvis den har en regional struktur.
Hvert likviditetsområde tildeles et antal likviditetskonti i et af Økonomistyrelsen administreret betalingssystem. Likviditetsområdet er forpligtet til i videst muligt omfang at have likvide beholdninger stående på de af Finansministeriet anviste konti.
I finansårets løb tildeles et likviditetsområde hver måned acontolikviditet på en tolvtedel af summen af områdets positive nettoudgiftsbevilling. Negative nettoudgiftsbevillinger trækkes på samme likviditet.
Finansministeriet fastsætter de almindelige forretningsvilkår for ordningen om selvstændig likviditet, herunder forrentningen af de omfattede likvide konti.
Finansministeriet kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af likviditetsordningen til administration af den enkelte virksomheds låneramme, punkt 2.6.4 Låneramme.
De nærmere regler for likviditetsordningen er fastsat i Finansministeriets cirkulære om selvstændig likviditet.
For hovedkonti med anden bevillingstype end driftsbevilling eller statsvirksomhed gælder, at disse ikke omfattes af likviditetsordningen. Den administrerende virksomhed tildeles en særlig likviditetskonto, hvorfra betalingerne kan foretages.
I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositioner forudgående godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betingede bevillinger kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Der henvises til punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret. For alle betingede bevillinger gælder, at Folketingets Finansudvalg skal orienteres ved eventuel annullering af godkendte dispositioner.
Anmærkningerne til finanslovforslaget har bl.a. til formål at udgøre beslutningsgrundlaget for Folketinget under dets behandling af forslaget. Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponere inden for bevillingen i overensstemmelse med bevillingens (hovedkontoens) formål. Specifikationen af bevillingen i anmærkningerne er i givet fald ikke bindende.
Dette indebærer blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i anmærkningerne til de enkelte hovedkonti, som udgangspunkt er af orienterende karakter, jf. dog punkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet. Anmærkninger til en rammebevilling kan dog tillige have karakter af bindende bevillingsforudsætninger. Eksempler herpå er låneramme, lønsumsloft samt de særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger budgetvejledningens almindelige bestemmelser, jf. nedenfor. Derudover kan det fremgå, at der i aktstykker eller f.eks. politiske aftaler er givet særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen.
Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er som udgangspunkt opført som rammebevillinger.
For øvrige bevillinger er udgangspunktet, at anmærkningerne har karakter af bindende bevillingsforudsætninger, med mindre andet fremgår af anmærkningsteksten eller i øvrigt af bevillingens formål.
I anmærkningerne til finanslovforslaget kan der med Finansministeriets tilslutning i et særligt afsnit anføres særlige bevillingsbestemmelser, som kan supplere eller fravige budgetvejledningens almindelige bevillingsregler.
Anmærkninger til tekstanmærkninger svarer til bemærkninger til andre lovforslag, dvs. de har karakter af fortolkningsbidrag til lovteksten.
Der er som hovedregel ikke adgang til at overføre bevillingsbeløb fra én hovedkonto til en anden.
Der kan dog ved en særlig bevillingsbestemmelse være givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb mellem hovedkonti. Der kan ikke herved ske forøgelse af det samlede lønsumsloft, jf. dog punkt 2.6.5 Lønsumsloft.
En overførselsadgang anført i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne omfatter ikke bevillinger vedrørende særskilt forudsatte aktiviteter, der i finansårets løb er givet ved aktstykke. Der kan ikke ske overførsel til eller fra lovbundne eller andre variable bevillinger, herunder taxameterstyrede bevillinger.
Der er altid adgang til at overføre bevilgede beløb mellem driftsbevillinger og statsvirksomheder, der i anmærkningerne til finanslovsforslaget er henført til samme virksomhed, jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegrebet. Der er altid adgang til at overføre bevillingsbeløb til dækning af selvforsikringsskader fra én hovedkonto til en anden, jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.
Ressortomlægninger og opdeling eller sammenlægning af aktiviteter kan tillige ske ved overførsel mellem hovedkonti.
Overførsler mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.
Interne statslige overførsler overføres direkte på regnskabet ved anvendelse af standardkonti 33 og 43. De omfatter overførsler uden modydelse i form af varer eller tjenester, f.eks. som finansieringsbidrag. Interne statslige overførsler bør fremgå af anmærkningerne på finansloven, men kan dog på rammebevillinger gennemføres efter særskilt aftale mellem statslige myndigheder i løbet af finansåret. Interne statslige overførsler kan i alle tilfælde kun disponeres i overensstemmelse med den afgivende bevillings formål. Overførsel af beløb til anden anvendelse end bevillingens formål kan kun ske ved bevillingsoverførsel med optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling, jf. punkt 2.2.9.1 Bevillingsoverførsler.
Overførsel af udgifter til administration fra bevillingstyperne reservationsbevilling og anden bevilling til en driftsbevilling eller statsvirksomhed sker som en intern statslig overførsel, jf. pkt. 2.10.5. Administrationsudgifter og pkt. 2.12.4. Administrationsudgifter med hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne.
Der henvises i øvrigt til Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser, der er optaget i ØAV.
Det vil som led i varetagelsen af statslige driftsopgaver ofte være nødvendigt at foretage dispositioner, der indebærer indgåelse af forpligtelser eller skabelse af fordringer med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår. Sådanne flerårige dispositioner kræver hjemmel.
Hjemlen kan foreligge i kraft af disponeringsreglerne eller i form af bestemmelser ved lov.
Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senere finansår fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillinger til bygge- og anlægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, at der kan indgås aftaler, der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift for projektet ikke overskrides. Tilsvarende gælder for investeringer i anskaffelser, it-projekter mv. inden for en statslig virksomheds låneramme.
De samme forudsætninger gælder tillige for antagelse af personale og lignende almindelige, løbende kontraktforhold.
For driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed gælder særligt, at der er adgang til at foretage investeringer, der skal afskrives og dermed har udgiftsvirkning i de efterfølgende år, under forudsætning af overholdelse af gældende forelæggelsesregler og den fastsatte låneramme.
Hjemlen kan også gives ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i det finansår, hvor forpligtelsen indgås eller fordringen skabes. Dette kan f.eks. være relevant i de helt særlige tilfælde, hvor flerårige dispositioner søges anvendt til andet end driftsmæssige formål.
Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i et senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det finansår, hvor den afholdes, og flerårige dispositioner skal foretages under hensyntagen hertil.
Flerårige, retligt bindende forpligtelser vedrørende projekttilskud udgiftsføres som tilsagn, jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår og ikke flerårige dispositioner.
Hvor det er nødvendigt at afgive retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, udgiftsføres hele tilsagnsbeløbet i det finansår, hvor tilsagnet gives. Beløb, der ikke udbetales i tilsagnsåret, hensættes til senere udbetaling på balancen. Udbetalingen i et senere finansår er således ikke betinget af, at der afsættes bevilling i det pågældende finansår.
Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, kræver hjemmel i en særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke. Et retligt bindende tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende ved flerårige projekttilskud, og tilskud hvor tilskudsmodtageren har et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalinger i efterfølgende finansår.
Øvrige tilsagn om tilskud udgiftsføres løbende og er således betinget af, at der afsættes bevilling til formålet i hvert af de pågældende år. Sådanne betingede tilsagn kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.
Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om tilskud, hvor den fulde udbetaling af tilskuddet sker inden for finansåret, kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er optaget i ØAV. I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud i statslige ansøgningspuljer.
Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger af udviklingen i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grundlag af et skøn ud fra langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statens forpligtelse.
Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagers finansiering af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivelsen af tilsagnet og den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, udgifts- eller indtægtsføres ændringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af denne kan opgøres og senest i forbindelse med den endelige finansiering.
For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansieret af tilskudsmodtageren, eksempelvis tilskud til renter og afdrag, udgiftsføres der svarende til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidige betalinger tilbagediskonteres med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres en årlig opskrivning af tilsagnet, der modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsudgiften). Størrelsen af diskonteringsrenten fastsættes på de årlige bevillingslove.
Tilsagn, der annulleres, og tilskud der tilbagebetales, kan indtægtsføres som en negativ udgift under den pågældende konto (nettokontering). Annulleringer eller tilbagebetalinger der indtægtsføres som en negativ udgift kan ikke disponeres til andre formål end den ordning, inden for hvilken tilsagnet oprindeligt er givet. Genudmøntningen skal følge samme forvaltningsretlige principper, som den oprindelige udmøntning. Forventes annullerede eller tilbagebetalte midler ikke at blive genudmøntet, bør disse konteres som en indtægt, der ikke kan genanvendes.
Der henvises i øvrigt til vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger på tilskudsområdet, der er optaget i ØAV.
Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper.
For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det statslige delloft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparing samlet set for ministerområdet skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opsparing forstås summen af videreførsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overført overskud for omkostningsbaserede bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed.
Undtaget herfra er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikke konti på finansloven.
Der kan i forbindelse med de forudgående udgiftskontroller fremsendes anmodning til Finansministeriet om dispensation til nettoforbrug af opsparing på ministerområdet. Finansministeriets behandling af anmodningerne sker under hensynstagen til det samlede skøn for ministeriernes regnskabstal for finansåret.
Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særlige bevillingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kun disponere med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet.
For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførsel bortfalder, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto og heller ikke er blevet regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalder adgangen til videreførsel, hvis bevillingens formål er udtømt.
Det bør tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger, mellem det tidspunkt hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, og mellem det tidspunkt hvor en indtægt modtages, og indbetalingen. Hjemmel til forudbetaling opnås ved særlig bevillingsbestemmelse.
Nærmere retningslinjer vedrørende udbetaling af tilskud fremgår af Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er optaget i ØAV. I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud i statslige ansøgningspuljer.
Hvor der ikke er tilvejebragt hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne, kan der kun lægges beløb ud for anden statslig, kommunal eller regional myndighed, herunder for statsfinansierede selvejende institutioner.
Garantier og statsforskrivninger kan kun udstedes med hjemmel i lov eller tekstanmærkning. Allerede udstedte garantier og statsforskrivninger kræver ikke hjemmel i lov eller tekstanmærkning. Om indfrielse af garantier og statsforskrivninger henvises til punkt 2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger.
Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der tilvejebringes finan-siering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet. Finansieringen kan blive tilvejebragt i form af garanti-/låneprovision fra modtageren, statslig finansiering inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Ved statslige kapitalindskud skal der også tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko. For bevillingsmæssig håndtering og fastsættelse af den statsfinansielle risiko rettes henvendelse til Finansministeriet.
Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der desuden fastsættes begrænsninger af garantien/genudlånet, herunder:
Statslige udlån der ikke har karakter af genudlån kan kun ydes fra udgiftsbaserede bevillinger og kræver hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse. For disse typer af udlån rettes der henvendelse til Finansministeriet med henblik på at vurdere behovet for finansiering af den statsfinansielle risiko.
Såfremt der ved gennemførelse af ovenfor nævnte dispositioner er en klar forventning om et fremtidigt statsligt tab, bør det overvejes at udgiftsføre et tilskud frem for at afholde løbende udgifter til den beregnede statsfinansielle risiko.
Der henvises endvidere til lov om bemyndigelse til optagelse af statslån og lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti.
Salg af fast ejendom skal ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S). Indskud i Statens Ejendomssalg A/S sker via salg/overdragelse til Finansministeriet (som udgangspunkt til bogført værdi). Finansministeriet indskyder herefter ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) til apportindskudsværdien. Indskud kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis apportindskudsværdien for den enkelte ejendom er under 5 mio. kr.
Hvor vægtige grunde taler for, at en fast ejendom sælges uden indskud i Statens Ejendoms-salg A/S, skal dette godkendes af Finansministeriet samt forelægges Folketingets Finansudvalg, og der skal indhentes udtalelse fra Vurderingsstyrelsen. Ejendommen sælges i så fald som udgangspunkt efter offentligt udbud. Der findes følgende undtagelser fra kravet om Finansministeriets godkendelse og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg af salg efter offentligt udbud:
Salg af fast ejendom efter offentligt udbud skal ske i overensstemmelse med cirkulære om salg af statens faste ejendomme.
Der kan sælges på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter offentligt udbud, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten (f.eks. i tilfælde af et højere nettoprovenu eller ved salg til en statsinstitution, en kommune, en region eller en institution omfat-tet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution). Alle salg uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt forelægges Folketingets Finansudvalg. Sådanne salg kan dog ske uden godkendelse fra Finansministeriet og forelæggelse for Finansudvalget, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 1 mio. kr., der ikke forefindes andre oplagte tilbudsgivere, og handelsvilkårene er godkendt af Vurderingsstyrelsen. Krav om godkendelse fra Finansministeriet og forelæggelse for Finansudvalget gælder også i de tilfælde, hvor der f.eks. sker udstykning, udmatrikulering eller arealoverførsel af ejendomme eller grunde, og de udstykkede ejendomme eller grunde har en samlet værdi på 1 mio. kr. eller derover.
Eksempler på tilfælde, hvor der kan sælges uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S Salg efter offentligt udbud eller salg på anden vis (dvs. salg på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter offentligt udbud) kan under hensyntagen til bestem-melserne i ovenstående afsnit være relevant ved salg af følgende særlige ejendomme:
Salg af sådanne ejendomme kan f.eks. ske gennem en lokal ejendomsformidler, eller for så vidt angår landbrugsejendomme mv. gennem Landbrugsstyrelsen, jf. i øvrigt nedenfor om salg af landbrugsejendomme mv.
| Tabel 2.1 Beløbsgrænser for forelæggelse for Finansministeriet og Folketingets Finansudvalg |
||
| Mio. kr. | Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Naturstyrelsen | Øvrige statslige institutioner |
| Finansministeriet | ||
| Indskud i Statens Ejendomssalg A/S | - | - |
| Offentlig udbud | 5 | 5 |
| Salg på anden vis | 1 | 1 |
| Folketingets Finansudvalg | ||
| Indskud i Statens Ejendomssalg A/S | 5 | 5 |
| Offentligt udbud | 60 | 5 |
| Salg på anden vis | 1 | 1 |
Der henvises til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og –salg (under statsfinansieret selvejende institution) for regler gældende for salg af fast ejendom fra statsfinansierede selvejende institutioner.
Indtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan modtages uden forelæggelse for Finansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling. Tilsvarende gælder, hvor et salg træder i stedet for ekspropriation. Salgsudgifter ved ejendomssalg kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Efter fradrag af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens bogførte værdi tilgår netto-indtægter vedrørende ejendomssalg statskassen. Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen, kan kun gennemføres i det omfang, det ved bevillingen er forudsat, at dele af salgsindtægten er anslået. Finansministeren kan i forbindelse med indskud i Statens Ejendomssalg A/S af fast ejendom, hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., erhverve aktier i Statens Ejendomssalg A/S.
Lov om landbrugsejendomme indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan anvendes til græsning mv., der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, og som ikke i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne skal afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme mv. Der er fastsat nærmere regler herom i cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Hvor der ikke på det pågældende ministerområde er erfaring inden for køb og salg af landbrugsejendomme, søges rådgivning hos Landbrugsstyrelsen.
Ved salg af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden statsinstitution, skal salget som udgangspunkt ske til den bogførte værdi. Salg mellem statsinstitutioner til bogført værdi skal alene godkendes af Finansministeriet.
Ved salg af en ejendom til en kommune, en region eller en institution omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, indsættes i salgsaftalen en gevinstklausul om, at staten modtager halvdelen af differencen mellem den nuværende salgspris og den højere videresalgspris, såfremt ejendommen videresælges helt eller delvist inden 10 år fra den aftalte overtagelsesdato for en højere pris end den kontante salgspris. Gevinstklausulen skal tinglyses.
Ved vederlagsfri overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsættes, at staten skal tilbydes at overtage ejendommen på samme vilkår som den er overdraget, når modtageren ikke længere vil gøre brug af ejendommen. Vilkårene for handlen skal tinglyses. Ubenyttede ejendomme Statsinstitutioner, som ikke anvender eller ikke forventer at anvende en ejendom til formål, som det påhviler den pågældende institution at varetage, skal tidligst muligt indberette dette til Bygningsstyrelsen og overveje salg.
Det skal sikres, at salg af en fast ejendom ikke indebærer statsstøtte, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (EFT C 209 af 10.7.1997).
Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring, med mindre dette er hjemlet i cirkulæret eller ved særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger.
Institutionerne skal i forbindelse med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik på at eliminere og begrænse tab.
Der gælder særlige regler for afholdelse af udgifter i staten til it-projekter, it-anskaffelser og drift og vedligehold af it-systemer, jf. nedenfor.
It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. En reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med et væsentligt omfang af nyudvikling. Planlagte større gensidigt afhængige it-udviklingsaktiviteter er it-projekter, uanset at de ikke benævnes som sådanne.
It-projekter kan gennemføres på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed. Der henvises til punkt 2.11.5.5 It-projekter vedrørende gennemførelse af it-projekter i stats-finansierede selvejende institutioner.
Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse, anskaffelse og gennemførelse, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt internt medgåede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til projektorganisationen nedlægges. Hvis et selvstændigt aktiv idriftsættes inden nedlæggelse af projektorganisationen, medregnes driftsomkostningerne til systemet dog ikke i de samlede projektudgifter. Renteudgifter indgår heller ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter. Hvis en it-udviklingsaktivitet ikke har en tidsmæssig afgrænset udviklingsperiode, så opgøres de samlede udgifter over en fireårig periode opgjort efter ovenstående definition.
Ved gennemførelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 15 mio. kr. eller mere, anvendes statens it-projektmodel. For disse it-projekter skal der foretages en risikovurdering ved Statens It-råd, jf. Cirkulære om Statens It-råd. Behandling af it-projekter er beskrevet i It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd, som er optaget i ØAV.
Der kan ikke afholdes udgifter til aktiviteter, der knytter sig til gennemførelsesfasen, før projektet er blevet risikovurderet af Statens It-råd, og der er etableret en baseline for projek-tet ved Statens It-råd.
Ved gennemførelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør mindre end 15 mio. kr., stilles der ikke krav til anvendelse af statens it-projektmodel. For projekter over 1 mio. kr. skal der dog som minimum etableres et styringsgrundlag tilsvarende projektgrundlaget i statens it-projektmodel, men forenklet og i omfang afstemt med projektets størrelse.
It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 15 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 15 mio. kr. eller derover, skal anvende statens it-projektmodel samt risikovurderes ved Statens It-råd.
For en nærmere beskrivelse af statens it-projektmodel og regler for afholdelse af udgifter til it-projekter, henvises der til Vejledning til statens it-projektmodel, som er optaget i ØAV.
It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 70 mio. kr. eller derover, skal i tillæg til behandlingen i henhold til punkt 2.2.18.1.1 forelægges Finansudvalget, inden et udbud offentliggøres. Der kan afholdes udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation og forberedelse af udbud mv. forud for forelæggelse for Finansudvalget, så længe de samlede udgifter hertil ikke overstiger 70 mio. kr. Der henvises til Retningslinjer for udformning af it-aktstykker.
Såfremt de budgetterede udgifter til flere gensidigt afhængige it-projekter, herunder i et program, samlet overstiger 70 mio. kr., skal disse forelægges Finansudvalget. Tilsvarende gælder, såfremt et it-projekts ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en samtidig eller senere gennemførsel af et eller flere andre it-projekter. Forelæggelsen sker så vidt muligt sammen med øvrige it-projekter, der gennemføres samtidig.
It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 70 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal forelægges Finansudvalget snarest og senest 3 måneder efter, at myndigheden er blevet bekendt med fordyrelsen.
Som led i forelæggelsen for Finansudvalget fastlægges en tidsplan for efterfølgende orienterende aktstykker. Finansudvalget skal som minimum orienteres på følgende tidspunkter:
Såfremt der påregnes forsinkelser i forhold til ovennævnte tidsplan på 3 måneder eller mere, orienteres Finansudvalget herom. Orienteringen skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med den forventede forsinkelse.
Væsentlige ændringer undervejs i projektet forelægges Finansudvalget. Forøgelser af de forventede, samlede udgifter med 10 pct. eller derover er altid væsentlige ændringer. Forventede forsinkelser af projektets idriftsættelse, som har væsentlig betydning for opfyldelsen af projektets formål eller for overholdelse af lovbestemte frister, er altid væsentlige ændringer.
Forelæggelse af væsentlige ændringer skal ske snarest og senest tre måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring.
Ved alle væsentlige ændringer i it-projekter, der tidligere har været forelagt Finansudvalget, udarbejder Statens It-råd en vurdering af projektets status og fremdrift, som vedlægges i forbindelse med forelæggelse af et opfølgende aktstykke for Finansudvalget.
Ved annullering af godkendte it-projekter skal Finansudvalget orienteres.
Hvis de samlede udgifter til en it-anskaffelse beløber sig til 70 mio. kr. eller derover, skal der foretages en risikovurdering ved Statens It-råd, jf. Cirkulære om Statens It-råd. Behandling og definition af it-anskaffelser er beskrevet i It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd. Der gælder de samme regler for opgørelsen af udgifter som for it-projekter.
Myndigheder skal foretage porteføljestyring af statslige it-systemer, jf. Vejledning til model for porteføljestyring af statslige it-systemer, der er optaget i ØAV, samt udarbejde og indsende en it-handlingsplan mv. til Statens It-råd med henblik på review, såfremt et eller begge af følgende kriterier er gældende:
Der henvises til It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, som er optaget i ØAV.
Digitaliseringsstyrelsen kan efter en konkret vurdering afgøre, om en myndighed skal omfattes af kravene, uanset om ovenstående kriterier er opfyldt.
It-systemporteføljen omfatter alle de it-systemer, som myndigheden er systemejer for, og som er taget helt eller delvist i brug. Dette gælder også it-systemer, hvor myndigheden har systemejerskabet, men hvor systemet forvaltes af en ekstern part.
Finanslovens § 45 (bevillingsparagraffen) - indeholder en bemyndigelse til i finansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love, der vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret.
Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lovforslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være aftalt med Finansministeriet, inden lovforslaget fremsættes.
Forøgelse af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover kan dog kun ske med Finansministeriets forudgående tilslutning, jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol.
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
