2.11 Statsfinansieret selvejende institution

I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 2.11

Find de relevante områder om Statsfinansieret selvejende institutioner nedenfor. 

Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes, hvor bevillingsformålet søges opnået gennem ydelse af statslige tilskud til driften af selvejende institutioner. Der kan ydes tilskud til mere end én statsfinansieret selvejende institution fra samme hovedkonto, og en statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskud fra flere hovedkonti med forskellige bevillingstyper.

Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution anvendes som udgangspunkt i forbindelse med ydelse af tilskud til selvejende institutioner, der har tilknytning til staten, dog med undtagelse af visse selvejende institutioner, jf. punkt 2.11.2 Ikke omfattet af bevillingstypen.

En statsfinansieret selvejende institution er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for institutionens samlede virke. En statsfinansieret selvejende institutions forhold er reguleret ved lov. Loven fastlægger tillige institutionens status som selvejende institution. Staten hæfter ikke for institutionens dispositioner, og institutionens formue er adskilt fra staten.

Som vilkår for tilskud fra staten er institutionen som helhed undergivet det i loven fastsatte økonomiske og indholdsmæssige tilsyn af det relevante ressortministerium.

Budgetvejledningens generelle regler (2.1 til 2.5) gælder for institutioner, der modtager tilskud fra bevillingstypen statsfinansierede selvejende institution, med mindre andet fremgår af de specifikke bestemmelser i punkt 2.11.5. Det relevante ressortministerium skal fastsætte, at statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets område er omfattet af budgetvejledningens punkt 2.1 til 2.5 og 2.11.5. Dette kan ske ved lov, herunder i lovens bemærkninger eller ved bekendtgørelse.

Visse selvejende institutioner, herunder visse institutioner, hvis forhold er reguleret ved lov, modtager tilskud fra bevillinger af typen driftsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling eller anden bevilling. Disse tilskud er omfattet af budgetvejledningens punkt 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner samt disponeringsreglerne for de pågældende bevillingstyper.

Bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution er en bruttobevilling. Det vil sige, at udgifter og indtægter bevilges på særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger. På hovedkonti af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution kan kun opføres udgiftsbevillinger, idet der er tale om tilskud til institutionerne. Indtægter i statsfinansierede selvejende institutioner budgetteres derfor ikke på finansloven, jf. punkt 2.11.5.1 Særligt om indtægter.

Betingelser og vilkår for tilskud ydet af bevillingen fastsættes på de årlige finanslove eller ved lov eller i henhold til lov.

Ministeriets tilskud til en statsfinansieret selvejende institution kan forudbetales i rater, der som udgangspunkt skal være månedlige. Tilskud kan ydes a conto på grundlag af en aktivitetsprognose mv. A conto-betalingerne reguleres senest ved årets afslutning, når den endelige aktivitetsopgørelse foreligger.

Ministeriet kan kræve tilskud tilbagebetalt, f.eks. hvis formålet ikke er opfyldt, eller hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i ministeriets kommende tilskudsudbetalinger til den statsfinansierede selvejende institution.

På hovedkonti af typen statsfinansieret selvejende institution opføres bevillinger, der udmøntes i form af aktivitetsafhængige tilskud (taxametertilskud), resultatafhængige tilskud samt ikke-aktivitetsafhængige tilskud til statsfinansierede selvejende institutioner.

Den aktivitetsafhængige bevilling fastsættes ud fra en i anmærkningerne fastsat takst og en forudsat aktivitet. Ministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling at optage mer- og mindreudgifter på hovedkonti omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, hvis aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte, jf. dog punkt 3.1.1. Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner i finansåret.

Ministeriet har ikke adgang til at videreføre uforbrugt bevilling på en hovedkonto af typen statsfinansieret selvejende institution.

Ministeriet kan ikke afholde lønudgifter af bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution.

En statsfinansieret selvejende institution disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, herunder til produktion af kerneydelser, administration, ledelse, it mv.

En statsfinansieret selvejende institution aflægger regnskab efter omkostningsbaserede principper og følger statens generelle regnskabsregler.

Visse selvejende institutioner kan have mulighed for at anvende centralt koordinerede aftaler. De nærmere betingelser herfor fremgår i givet fald af de pågældende aftaler, jf. punkt 2.4.13. Indkøb.

En statsfinansieret selvejende institutions indtægter fremgår af institutionens budget og regnskab og budgetteres ikke på finansloven.

En statsfinansieret selvejende institution kan modtage tilskud fra staten samt modtage øvrige indtægter, herunder gennemføre aktiviteter efter reglerne i punkt 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed, punkt 2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter og punkt 2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.

En statsfinansieret selvejende institution skal indhente forudgående tilslutning fra ressortministeriet ved større gaver eller ved gaver, hvortil der er knyttet særlige vilkår, jf. punkt. 2.3.5 Modtagelse af gaver.

En statsfinansieret selvejende institution kan frit videreføre over- eller underskud til anvendelse inden for institutionens formål i følgende regnskabsår. Eventuelle over- eller underskud i forhold til institutionens omkostninger indgår i institutionens egenkapital. Staten hæfter ikke for underskud i en statsfinansieret selvejende institution.

Såfremt en statsfinansieret selvejende institution selv ejer de bygninger, der udgør den fysiske ramme om institutionens opgavevaretagelse, er den forpligtet til at vedligeholde bygningerne på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr mv. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Statsfinansierede selvejende institutioner, som er kunder hos Bygningsstyrelsen, administreres iht. huslejeordningen, jf. punkt 2.7.4. En statsfinansieret selvejende institution kan indgå huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen, en kommune, en (statsfinansieret) selvejende institution eller en privat udlejer. Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statsfinansierede selvejende institutioner, der er kunder hos Bygningsstyrelsen.

Ved indgåelse af huslejekontrakt med en af ovennævnte udlejere, hvor huslejekontrakten indeholder uopsigelighed for lejer, og lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 70 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Finansudvalget.

Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på 10 år eller mere og hvor den samlede forpligtelse for en statsfinansieret selvejende institution opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 40 mio.kr. eller derover, samt indgåelse af lejemål, hvortil er knyttet usædvanlige byrdefulde vilkår, kræver Finansudvalgets tilslutning.

En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte materielle bygge- og anlægsprojekter, hvis det enkelte projekts totaludgift udgør under 70 mio. kr. Iværksættelse af bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 70 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projektforslaget er afklaret.

Såfremt der i forbindelse med investeringer i materielle anlægsaktiver fastsættes en levetid, der afviger fra de af Økonomistyrelsen fastsatte økonomiske levetider, kræver dette Økonomistyrelsens godkendelse forud for iværksættelse af investeringen.

Hvis et bygge- eller anlægsprojekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og den samlede totaludgift efter iværksættelsen viser sig at overskride 70 mio. kr., orienteres Finansudvalget.

Ved annullering af godkendte projekter skal Finansudvalget orienteres.

En statsfinansieret selvejende institution kan iværksætte it-projekter og øvrige planlagte større gensidigt afhængige it-udviklingsaktiviteter, der i det følgende benævnes som it-projekter, jf. punkt 2.2.18.1 It-projekter, hvis den samlede budgetterede udgift til anskaffelse og udvikling, inkl. internt ressourceforbrug, udgør under 70 mio. kr.

Iværksættelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 70 mio. kr. eller derover, forudsætter anvendelse af statens it-projektmodel, herunder risikovurdering i Statens It-råd, jf. punkt 2.2.18.1.1 og Cirkulære om Statens It-råd, og forelæggelse for Finansudvalget, jf. punkt 2.2.18.1.2.

It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 70 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal risikovurderes i Statens It-råd og forelægges Finansudvalget snarest muligt og senest 3 måneder efter, at institutionen er blevet bekendt med fordyrelsen, og inden det føres videre.

En statsfinansieret selvejende institution er ikke omfattet af punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

En statsfinansieret selvejende institution skal sælge fast ejendom efter offentligt udbud. Ved salg efter offentligt udbud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste ejendomme med undtagelse af § 9, stk. 2 og 3 samt § 12. Enkelte institutioner eller grupper af institutioner kan dog helt eller delvist undtages fra at følge reglerne i cirkulæret efter forudgående aftale mellem pågældende ressortministerium og Finansministeriet.

Offentligt udbud kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af det pågældende ressortministerium.

Ved salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en anden statsfinansieret selvejende institution eller til en statslig institution til bogført værdi skal salget dog ikke godkendes af det pågældende ressortministerium. Det gælder endvidere i de tilfælde, hvor en ejendom sælges til varetagelse af samme formål hos en statsfinansieret selvejende institution af samme type.

En statsfinansieret selvejende institutions køb af fast ejendom eller grunde forelægges for Finansudvalget, hvis købssummen udgør 70 mio. kr. eller derover.

En statsfinansieret selvejende institution er omfattet af statens selvforsikringsprincip, jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.

Statsfinansierede selvejende institutioner kan dog tegne bestyrelsesansvarsforsikring. Statsfinansierede selvejende institutioner kan endvidere tegne kurssikringsaftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

Statsfinansierede selvejende institutioner kan endelig tegne ulykkesforsikring for studerende indskrevet på institutionen svarende til ansattes dækning for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

En statsfinansieret selvejende institution skal tegne skadesforsikring for egne bygninger, hvis institutionen er undtaget fra selvforsikringsordningen.

En statsfinansieret selvejende institution kan indgå OPP-aftaler efter reglerne i punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab.