Overførselsudgifter omfatter tilskudsbetalinger uden direkte real modydelse, dvs. uden forbrug af varer og tjenester eller overdragelse af ikke-finansielle aktiver
Tilskudsordninger bør som udgangspunkt budgetteres særskilt på finansloven. Større tilskudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillinger, mens mindre tilskud kan optages under en drifts- eller statsvirksomhedsbevilling.
Ydelse af retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, kræver hjemmel i en særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke.
De nærmere bevillingsmæssige bestemmelser omkring tilskud fremgår af Budgetvejledningens pkt. 2.4.8. Tilskud og pkt. 2.2.11 Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår.
Som hovedregel skal overførselsudgifter indregnes, så snart beløbet kan opgøres, og senest på betalingstidspunktet.
Udgifter ved afgivelse af retligt bindende tilsagn om tilskud udgiftsføres dog på tidspunktet for tilsagnets afgivelse med hele tilsagnsbeløbet og uanset, om tilskuddet rækker ud over finansåret. Beløb, der ikke udbetales i tilsagnsåret, hensættes til senere udbetaling på balancen.
Følgende kontonumre anvendes i relation til overførselsudgifter:
Følgende kontonummer anvendes i relation til kantinetilskud:
Følgende kontonummer anvendes i relation til mindre driftstilskud afholdt som drifts- eller statsvirksomhedsbevilling:
E-mail: statsregnskab@oes.dk
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.