Finansloven er statens budget for et givent finansår. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget finanslov, tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
Regeringen skal i henhold til grundlovens § 45, stk. 1, fremsætte forslag til finanslov for det kommende finansår senest fire måneder før finansårets begyndelse, dvs. inden udgangen af august måned.
Udarbejdelse af finansloven forløber normalt således:
Periode |
|
Rammefastsættelse |
Januar-februar |
Finanslovforslag (FFL) |
Marts-juni |
Ændringslovforslag (ÆF) |
September-december |
Ajourføring af finansloven (FL) |
Primo januar |
Arbejdet med finanslovforslaget starter i januar måned, hvor Finansministeriet påbegynder overvejelser om det økonomiske råderum og udgiftspolitikken for det kommende år. På baggrund af disse overvejelser udarbejder Finansministeriet et rammeoplæg, som drøftes i regeringen. Herefter træffer regeringen beslutning om rammeoplægget for det kommende år.
På grundlag af rammeoplægget udmelder Finansministeriet rammerne for det kommende års finanslovforslag til de enkelte ministerier via rammebreve. I forbindelse med rammeudmeldingen igangsættes der eventuelt en række analyser vedrørende statens udgifter og serviceniveau, som skal være færdige inden færdiggørelsen af finanslovforslaget.
Ministeriernes budgetter er inddelt i en række rammer, der hænger sammen med budgetlovens udgiftslofter. Driftsramme 1 og driftsramme 2 hører under det statslige delloft for driftsudgifter. Rammen for indkomstoverførsler hører under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Endelig er overførselsrammen, anlægsrammen og indtægtsbudgettet uden for udgiftsloftet.
Fra marts og frem til begyndelsen af maj måned udarbejder de enkelte ministerier deres finanslovsbidrag. Ministerierne fordeler normalt rammerne på de enkelte institutioner på ministerområdet. Institutionerne udarbejder herefter budgetbidrag, der samles af ressortministeriet. Finanslovforslaget skal som udgangspunkt udarbejdes inden for de udmeldte rammer.
I begyndelsen af maj sender ministerierne et samlet bidrag til finanslovforslaget til Finansministeriet. Finansministeriet udarbejder det samlede finanslovforslag på baggrund af ministeriernes bidrag.
Frem til slutningen af juni foretages såvel en politisk som en teknisk gennemgang og justering af bidragene vedrørende de enkelte ministerområder. Der vil ofte være politiske og tekniske drøftelser mellem ressortministerierne og Finansministeriet inden færdiggørelsen af forslaget. Der afgives trykordre på finanslovforslaget (ministerområderne §§ 1-28) ved udgangen af juni måned, hvorefter Økonomistyrelsen foretager den afsluttende redaktionelle behandling og danner trykkegrundlaget for §§ 1-28.
I slutningen af juli og begyndelsen af august udarbejdes de såkaldte fællesparagraffer, §§ 35-42, som blandt andet indeholder skatter, reserver, renter m.v. Efter afgivelse af trykordre på det samlede finanslovforslag, foretager Økonomistyrelsen den afsluttende redaktionelle behandling og danner trykkegrundlaget for finanslovforslaget.
Finanslovforslaget optrykkes i fire bind og offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside samt på www.oes-cs.dk.
Finanslovforslaget fremsættes for Folketinget inden udgangen af august.
Finanslove og statsregnskaber er tilgængelige online.