Tekstanmærkninger er lovbestemmelser, der bruges som et supplement til den bevillingsmæssige styring.
På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.
I tekstanmærkninger kan der f.eks. gives særlige bemyndigelser til anvendelse af bevillingen, eller særlige materielle hjemler, som fx opkrævning af et gebyr.
Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse af tekstanmærkninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.
Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkrete bestemmelser til gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted, såfremt ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør altid overvejes, om regulering skal ske i lovgivning uden for Finansloven. Varige eller generelle lovændringer bør ikke gennemføres ved tekstanmærkning.
Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføres fravigelser eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. De retlige spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje.
Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår, hvori de er optaget på en bevillingslov.
Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende finansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispositionsramme, der er fastsat i en tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse ved ny tekstanmærkning i det følgende finansår.
Tekstanmærkninger opført på finansloven indlægges af Finansministeriet i Retsinformation. Udstedes der med hjemmel i tekstanmærkninger på finansloven andre bestemmelser eller regler m.v., har det pågældende ministerium ansvaret for, at disse indlægges i Retsinformation.
Ved formuleringen af tekstanmærkninger bør man være opmærksom på, at der er tale om lovgivning, og tekstanmærkninger bør derfor som udgangspunkt formuleres efter samme retningslinjer, som gælder for den almindelige lovgivning dvs. kort, klart og præcist.
Tekstanmærkninger skal endvidere formuleres som regler, og må derfor ikke indeholde rene beskrivelser.
Tekstanmærkningens indhold skal fremgå umiddelbart af finanslovforslaget. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til tidligere bevillingslove - heller ikke hvor der foreslås en uændret videreførsel af tekstanmærkningen.
I tekstanmærkninger med materielle bestemmelser bør det angives, hvilke love der fraviges.
Henvisning til anden lovgivning skal som udgangspunkt ske ved angivelse af den pågældende lovs titel, altså uden nummer og stadfæstelsestidspunkt. Det bør så vidt muligt undgås at henvise til en bestemt paragraf. I stedet henvises til bestemmelserne om ... i lov om ... . Disse henvisninger indebærer, at det som udgangspunkt ikke vil være nødvendigt at revidere tekstanmærkningen, hvis den lov, der henvises til, ændres. Er det nødvendigt at henvise til en bestemt paragraf, bør lovens/lovbekendtgørelsens og evt. efterfølgende lovændringers nummer og stadfæstelsestidspunkt angives.
Forslag til tekstanmærkninger opføres i finanslovforslagets "tekst" i afsnit C. Tekstanmærkninger under hver paragraf.
For at sikre overblikket og for at lette muligheden for at stille ændringsforslag til tekstanmærkninger, opdeles disse ligesom almindelige lovparagraffer i stykker og evt. numre og litra (underopdeling af numre ved anvendelse af små bogstaver). Der anvendes ikke stykkebetegnelse ved stk. 1.
Tekstanmærkninger opdeles i følgende 2 grupper:
Dispositionsrammer mv., der nummereres fra nr. 1 til 99.
Materielle tekstanmærkninger, der nummereres fra nr. 100.
Under "Dispositionsrammer mv." henføres hovedsageligt følgende:
Under "Materielle bestemmelser" optages tekstanmærkninger, der indeholder bestemmelser, der supplerer gældende lovgivning.
Tekstanmærkninger, der både indeholder dispositionsrammer og materielle bestemmelser placeres under kategorien materielle bestemmelser.
Nye tekstanmærkninger inden for én af grupperingerne placeres fortløbende efter den tekstanmærkning inden for gruppen, som har det højeste nummer. Det gælder også selv om der er mulighed for at placere den nye tekstanmærkning med et lavere nummer.
Som overskrift til hver tekstanmærkning angives dens nummer efterfulgt af en henvisning til bevillingen, den vedrører, idet hovedkontoens 6-cifrede kontonummer angives. Vedrører tekstanmærkningen alene visse underkonti på en hovedkonto, angives underkontonummeret.
Når der til en hovedkonto er knyttet en tekstanmærkning, skal dens nummer angives i parentes efter hovedkontoteksten i afsnit B.
En tekstanmærkning kan henvise til flere hovedkonti. Hvis tekstanmærkningen gælder for alle hovedkonti under et hovedområde eller et aktivitetsområde, angives nummeret på tekstanmærkningen her.
Dersom tekstanmærkningen ikke vedrører alle underkonti på hovedkontoen, anføres der også en tekstanmærkningshenvisning efter kontoteksten for de berørte underkonti i anmærkningerne.
Eksempel på henvisning i en tekstanmærkning til flere hovedkonti:
"Nr. 2. ad 29.21.13., 29.31.01. og 29.33.01."
Eksempel på knytning af en tekstanmærkning til en hovedkonto:
"21.51.05. Statslån til frie kostskoler (tekstanm. 5 og 6)."
Ministerier, som i forbindelse med inddrivelsen af tilgodehavender opkræver rykkergebyrer, skal være opmærksom på, at der ved den førstkommende revision af den relevante lovgivning skal indføjes en lovhjemmel til opkrævning af rykkergebyrer.
Indtil en sådan lovhjemmel kan gennemføres, bør der etableres hjemmel ved tekstanmærkning på finansloven.
Ministerier, der allerede har etableret tekstanmærkningshjemler på finansloven, bør ligeledes være opmærksom på, at man ved revision af den relevante lovgivning får indarbejdet lovhjemler til opkrævning af rykkergebyrer.
Omfanget af tekstanmærkninger i bevillingslovene bør begrænses mest muligt og regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.
Derfor må bl.a. følgende forhold vurderes ved oprettelse af tekstanmærkninger:
