3.1 Behovet for nye eller ændrede dispositioner

I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 3.1

Der kan i løbet af et finansår opstå behov for at gennemføre nye eller ændrede dispositioner i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven, fordi:

  • en disposition ikke har været forud­set eller ikke har kunnet forud­ses under finanslovens udarbejdel­se
  • de forud­sætninger, hvorunder en bevilling er givet, æn­dres
  • de nødvendige op­lys­nin­ger om en forudset disposi­tion ikke eller kun delvist har kun­net foreligge under ud­arbej­delsen af finanslo­ven.

I visse tilfælde er der hjemmel til at foretage nye eller ændrede dispositioner i løbet af et finansår, jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.

Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, må bevillingsmæssig hjemmel tilvejebringes, jf. punkt 2.2.2 Forudgående hjemmel. Dette gælder både adgangen til at modtage indtægter og afholde udgifter og påføre staten andre økonomiske forpligtelser som statsgarantier og flerårige forpligtelser. Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i løbet af finansåret behandles i punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.

Samme procedure anvendes, hvor der er givet en bevil­ling, hvis an­vend­else er betinget af særskilt forelæggelse for Finansudvalget. ­