Bevillinger skal anvendes i overensstemmelse med finansloven og dens forudsætninger samt øvrige bevillingsregler. Nye og ændrede dispositioner kræver ny bevillingsmæssig hjemmel.
Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at midlerne skal anvendes så effektivt som muligt, dvs. at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.
Der foretages i de enkelte ministerier og institutioner en løbende overvågning af udgifterne gennem finansåret.
Samtlige ministerier udarbejder i finansårets løb en kvartalsvis udgiftsopfølgning til Finansministeriet. Udgiftsopfølgningerne afleveres i april, august og oktober samt efter finansårets afslutning, hvor ministeriernes regnskabstal foreligger.
I udgiftsopfølgningerne skal ministerierne redegøre for de samlede forventede udgifter i finansåret.
Forbrugsskønnet skal være realistisk og baseret på de senest tilgængelige regnskabstal og øvrige oplysninger. Ministerierne skal ligeledes redegøre for årsagen til væsentlige mer- eller mindreudgifter i forhold til bevillingen på finansloven.
Er der behov for at gennemføre nye eller ændrede dispositioner i forhold til de givne bevillinger, kræver dette som udgangspunkt tilslutning fra Finansudvalget. Dette sker ved, at ministrene sender bevillingsansøgninger, såkaldte aktstykker, til Finansudvalget.
Finansministeriet skal forinden forelæggelse for Finansudvalget have givet sin tilslutning til bevillingsansøgningen. Se nærmere om reglerne for nye eller ændrede dispositioner i Budgetvejledningen.
Finanslove og statsregnskaber er tilgængelige online.
