Både regeringen og Folketingets partier kan stille ændringsforslag til finansloven. Regeringens ændringsforslag til finansloven fremsættes af finansministeren. De enkelte ministerier sender deres bidrag til Finansministeriet, der koordinerer fremsættelsen af regeringens ændringsforslag.
Regeringens ændringsforslag til finansloven vil typisk indeholde konsekvenserne af en politisk aftale om finansloven samt øvrige mere tekniske ændringer.
Regeringens ændringsforslag fremsættes sædvanligvis af to omgange. I første omgang fremsættes de almindelige ændringsforslag, som kaldes de ordinære ændringsforlag. De indeholder bl.a. konsekvenserne af en finanslovsaftale med et eller flere af Folketingets partier. Finansministeren fremsætter herudover regeringens konjunkturbetingede ændringsforslag, der vedrører justering af konjunkturfølsomme poster. Det kan bl.a. være nye skøn over større indtægts- og udgiftsposter som f.eks. skatter, renter, afgifter og lovbundne udgifter, på baggrund af de senest foreliggende oplysninger.
Der stilles normalt ikke ændringsforslag til et allerede fremsat ændringsforslag. Hvis et ændringsforslag skal ændres, trækker ministeren forslaget tilbage og fremsætter et nyt.
Ligeledes vil oppositionen normalt fremsætte ændringsforslag til finansloven.
Ændringsforslagene indgår i Folketingets tredjebehandling af finansloven. Finanslovforslaget tredjebehandles normalt lige før jul. Tredjebehandlingen har karakter af både at være en debat om finanslovforslaget samt en generelt politisk debat. Der stemmes først om ændringsforslagene, derefter om det samlede finanslovforslag.
Finanslove og statsregnskaber er tilgængelige online.
