Rigsrevisionen

Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne, om forvaltningen fungerer effektivt og redeligt. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger pengene til.

Revisionen omfatter regnskaber for fx departementer og styrelser. Herudover gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen en række selvstændige offentlige virksomheder, aktieselskaber, fonde mv., som staten yder tilskud til. Desuden foretager Rigsrevisionen en vurdering af, om de penge, statens virksomheder modtager, er anvendt bedst muligt.

I forbindelse med revisionen af ministerier og virksomheder, yder Rigsrevisionen også rådgivning. Det sker typisk i form af vejledende råd, som de reviderede kan vælge at inddrage i deres arbejde eller beslutningsprocesser.

Rigsrevisionens 3 revisionsopgaver er fastlagt i rigsrevisorlovens § 3. Disse er:

• Finansiel revision: Rigsrevisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt.
• Juridisk-kritisk revision: Rigsrevisionen efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
• Forvaltningsrevision: Rigsrevisionen vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. At virksomhederne skal tage "skyldige økonomiske hensyn" betyder, at deres økonomistyring
• skal sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i udførelsen af opgaverne.

Yderligere oplysninger om Rigsrevisionen findes på www.rigsrevisionen.dk.