Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revision og er en del af den parlamentariske kontrol.
Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne, om forvaltningen fungerer effektivt og redeligt. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger pengene til.
Revisionen omfatter regnskaber for fx departementer og styrelser. Herudover gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen en række selvstændige offentlige virksomheder, aktieselskaber, fonde mv., som staten yder tilskud til. Desuden foretager Rigsrevisionen en vurdering af, om de penge, statens virksomheder modtager, er anvendt bedst muligt.
I forbindelse med revisionen af ministerier og virksomheder, yder Rigsrevisionen også rådgivning. Det sker typisk i form af vejledende råd, som de reviderede kan vælge at inddrage i deres arbejde eller beslutningsprocesser.
Rigsrevisionens 3 revisionsopgaver er fastlagt i rigsrevisorlovens § 3. Disse er:
Yderligere oplysninger om Rigsrevisionen findes på www.rigsrevisionen.dk.