1.3 Bevillingsstyring

Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifter og modtage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger anses for givet.

Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrations disponering over givne bevillinger i løbet af finansåret. Derudover fastsætter budgetvejledningen, i hvilke tilfælde der er adgang til at foretage nye eller ændrede dispositioner i forhold til de givne bevillinger, og hvorledes der i givet fald kan skaffes hjemmel til sådanne nye eller ændrede dispositioner.

De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne til finanslovforslaget, de øvrige forarbejder til finansloven og af de aktstykker, der i løbet af finansåret tiltrædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudover grundlaget for den statslige administrations økonomiske dispositioner i løbet af et finansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige være reguleret af andre bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes normalt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at den pågældende minister ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Bevillings- og regnskabsprincippet for driftsbevillinger og statsvirksomheder følger et omkostningsprincip, hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægter indregnes, når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).

Bevillings- og regnskabsprincipper for øvrige bevillingstyper følger hovedsageligt et retserhvervelsesprincip, dvs. et udgiftsprincip. Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare eller ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret eller en tilskudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Et beløb kan opgøres, når et retsligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende.

De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.

Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). ØAV indeholder ud over denne beskrivelse blandt andet en længere beskrivelse af det statslige regnskabs- og revisionssystem. ØAV er nærmere beskrevet nedenfor i punkt 1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.