1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer
I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 1.1
Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.
Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.
Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove:
- Finanslov
- Midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse)
- Tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.
Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover indeholder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagsårene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i tiden.
Finanslovforslagets opbygning er beskrevet nærmere i hovedbindet for finanslovforslaget, hvor der også findes opslagsvejledning, stikordsregister samt en overordnet beskrivelse af statens budgetlægning og bevillingssystemet.
Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.
Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.