Ændringsforslagenes systematik
Ændringsforslagene til et ministerområde består, som finanslovsforslaget, af en tekstdel og en anmærkningsdel.
Som finanslovforslaget opbygges ændringsforslagene til et ministerområde af en tekstdel og en anmærkningsdel. Læs mere om tekstdelen. Læs mere om anmærkningsdelen.
Tekstdelen består af:
- A. Oversigter; Oversigterne viser de samlede udgiftsmæssige konsekvenser for ministerområdet af ændringsforslagene
- B. Bevillinger; En liste over ændringsforslag til ministerområdets bevillingsforslag med en kort stikordstekst.
- C. Tekstanmærkninger
Anmærkningsdelen består af anmærkninger til de enkelte ændringsforslag, herunder anmærkninger til ændringsforslag vedrørende anmærkninger til tekstanmærkninger. Anmærkningerne kan på samme måde som på selve finanslovforslaget opdeles i anmærkninger på paragraf, hoved-, aktivitets-, hovedkonto- og underkontoniveau.
Ændringsforslag samles paragrafvist. Ændringsforslaget skal udformes som finanslovforslaget med relevante beskrivelser, budgetspecifikationer, personaleoversigter mv. Hvert ændringsforslag rummer alle ændringer til en given hovedkonto, idet der kun kan vedtages ét ændringsforslag pr. hovedkonto, jf. nedenfor.
Når der lukkes for indrapporteringen af ændringsforslag, kan der ikke længere ændres i forslagene. På samme måde kan der heller ikke i eventuelt senere runder af ændringsforslag ændres i et ændringsforslag, når den runde, hvor forslaget er fremsat, er afsluttet. Skal et forslag ændres, må det trækkes tilbage, og et nyt ændringsforslag formelt fremsættes i næste runde, jf. nedenfor.
Nødvendigheden af at tilbagetrække tidligere fremsatte ændringsforslag gør, at proceduren i forbindelse med ændringsforslag er ret kompliceret. Især kan det være et problem at adskille den formelle bevillingsretlige procedure fra den tekniske procedure, der skal anvendes ved indrapportering af ændringsforslag i SB-systemet.
Fremsættelse og tilbagetrækning
Ved udarbejdelsen af ændringsforslag anvendes transaktionsbegrebet. Justering af et bevillingstal udføres ved, at der i SB-systemet indlægges en transaktion i ændringsforslaget til den pågældende hovedkonto. Læs mere under Indrapportering til SB-systemet. Hovedkontoens samlede bevilling er hermed foreslået ændret med transaktionens beløb.
Ved Folketingets afstemning om ændringsforslagene kan der kun vedtages ét ændringsforslag til hver af finanslovforslagets hovedkonti, hvorfor regeringen kun stiller ét ændringsforslag pr. hovedkonto. Derfor må budgetændringer, der i øvrigt vedrører forskellige forhold, indarbejdes i samme ændringsforslag i form af særskilte transaktioner i budgetsystemet.
Et ændringsforslag til en hovedkonto udgør således "rammen" om én eller flere transaktioner. Transaktioner kan hver især være opsplittet på flere posteringer, specificeret på underkonto og standardkonto.
Hvis der i senere runder skal indarbejdes yderligere ændringer til en hovedkonto, hvor der i en tidligere runde allerede er stillet et ændringsforslag til kontoen, skal det tidligere fremsatte ændringsforslag formelt trækkes tilbage og et nyt fremsættes.
Derfor skal:
- der gives meddelelse til Finansudvalget om, at det tidlige fremsatte ændringsforslag skal trækkes tilbage, og
- et nyt ændringsforslag til samme hovedkonto oversendes til Finansudvalget.
Såvel meddelelse om tilbagetrækning som oversendelse af nye ændringsforslag forestås af Finansministeriet.
Det nye ændringsforslag, der tilsendes Finansudvalget, udarbejdes formelt set fra grunden. Ved indrapporteringen til SB-systemet skal det nye ændringsforslag imidlertid teknisk fremstilles gennem ændringer til det tidligere ændringsforslag.
Det nye ændringsforslag skal omfatte samtlige ændringer, der ønskes vedtaget til den pågældende hovedkonto. Opretholdte elementer af tidligere fremsatte ændringsforslag til samme hovedkonto skal derfor indgå i det nye forslag. Såfremt der alene er beløbsændringer i forhold til et tidligere fremsat ændringsforslag, mens anmærkningerne forbliver uændrede, skal hele anmærkningsdelen derfor alligevel genfremsættes i det nye forslag.