Statens Benchmarkdatabase indeholder tværstatslige benchmarks på udvalgte områder om økonomi, løn og HR samt effektiv administration. Benchmarkdatabasen er en unik mulighed for at se på tværs af institutioner og ministerier i staten.
Statens Benchmarkdatabase er en fællesstatslig benchmarkingplatform, som Økonomistyrelsen stiller til rådighed for de statslige institutioner.
Statens Benchmarkdatabase indeholder 27 nøgletal (KPI’er) fordelt på 3 hovedområder:
Databasen udvides løbende med nye nøgletal inden for de 3 hovedområder. KPI’erne dækker som udgangspunkt alle statslige institutioner, der hører under et ministerområde og har eget CVR-nummer.
Benchmarkdatabasen giver dig mulighed for at sammenligne din institutions praksis og resultater med andre statslige institutioner. Ad den vej kan I få ny viden om performance, og inspiration til hvordan I vil kunne optimere jeres opgavevaretagelse på udvalgte områder.
Benchmarkdatabasen henvender sig til ansatte i ministerier og styrelser, der arbejder med ledelse og styring i de statslige institutioner. Benchmarkdatabasen er et inspirationsmateriale til arbejdet med at effektivisere styring og udvikling i staten.
Vejledningerne til Statens Benchmarkdatabase indeholder definitioner på og uddybende forklaringer om KPI'erne, samt hjælp til at bruge systemet.
Der findes tre vejledninger til arbejdet med Statens Benchmarkdatabase:
Find vejledningerne i Statens Benchmarkdatabase
Økonomistyrelsen modtager gerne kommentarer til KPI'erne og vejledningerne via systemsupporten.