Effektivt årsværk skaber viden om medarbejdernes tilstedeværelsestimer. Hvor mange timer, et effektivt årsværk udgør, afhænger af overenskomster, arbejdstilrettelæggelse, lokalaftaler, sygefravær mv.
Et effektivt årsværk består af den arbejdstid, dine medarbejdere bruger på at løse arbejdsopgaverne. Det vil sige de timer, medarbejderne reelt har til opgaverne, når ferie, sygdom, efteruddannelse osv. er trukket fra. Effektivt årsværk bruges bl.a. til at beregne kostpriser for medarbejderne, til fakturering mellem statslige virksomheder mv.
Når du kender dine medarbejderes tilstedeværelsestid, vil det i din driftsstyring være naturligt at overveje, hvordan du kan optimere tilstedeværelsestimerne. Det kan fx ske gennem nedbringelse af sygefravær, bedre vagtplanlægning eller lignende.
Det er ikke umiddelbart muligt at opstille en beregning gældende for hele staten, som fastsætter et effektivt årsværk i timer. Det skyldes, at de statslige personalegrupper er underlagt forskellige overenskomster, ligesom der mellem institutioner er stor forskellighed i arbejdstilrettelæggelse, lokalaftaler, sygefravær mv.
Når du opgør et effektivt årsværk, skal du overveje, hvilken tid du medregner som effektiv tid. I nedenstående tabel er der eksempler på, hvilke elementer der kan fratrækkes fra det fulde årsværk, når du skal beregne dine medarbejderes effektive tid.
| Tabel 1: Generisk nedbrydning fra bevillingsårsværk til effektivt årsværk |
|
| Bevillingsårsværk | 1924 |
| Helligdage (7,14 dage i gennemsnit) | X |
| Ferie | X |
| Feriefridage | X |
| Egen og børnerelateret sygdom | X |
| Dato- og begivenhedsbestemte fridage | X |
| Frokost | X |
| Efteruddannelse og kursus mv. | X |
| Personaledag, fælles- og husmøder mv. | X |
Note: antal gennemsnitlige helligdage er opdateret med virkning fra 2024.
Kilde: Økonomistyrelsen, 2017
Viden, om hvad dine medarbejderes tilstedeværelsestid koster, er et andet vigtigt element i aktivitets- og ressourcestyringen. Med løn- og omkostningsfordelingsværktøjet kan du få viden om netop dette.
