Bygningsstyrelsen arbejder for at omlagte ministerier og styrelser hurtigt kan komme på plads i nye eller eksisterende lokaler.
Bygningsstyrelsen planlægger fordelingen af lokaler for, at ministerier, og senere styrelser, kan flytte mest hensigtsmæssigt. Det vil typisk betyde, at en institution flytter ind i nogle af statens fraflyttede lokaler, som i hovedregel ikke istandsættes i forbindelse med flytningen. Der flyttes som udgangspunkt ikke møbler mellem departementerne, men alene "papir" og medarbejdere.
Processen og de vigtigste milepæle for håndtering af lokaler er beskrevet her:
(Tidsfristen ved hver milepæl er vejledende med forbehold for ferie m.m.)
Dag 0 | Den kongelige resolution/beslutning om organisationsændring |
Dag 0 | Udsendelse af plan for hurtig placering af ministrene med sekretariat |
Dag 1-20 | Bygningsstyrelsen udarbejder og justerer masterplan for permanent placering af departementer |
Dag 21 og frem |
Rækkefølgen for flytninger bliver fastlagt. Servicecheferne bliver orienteret om flytteplanerne. |
De ansvarlige på området fra hvert departement kan rette eventuelle lokalemæssige spørgsmål vedrørende omlægninger til Bygningsstyrelsens kontaktpersoner.
Her finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål til de to konsulenter i Bygningsstyrelsen.