Indkøb af juridiske ydelser

Intern opgaveløsning af juridiske opgaver

Statslige myndigheder bør som udgangspunkt selv løse juridiske problemstillinger, der hører under den enkelte myndigheds ansvarsområde, som led i den almindelige opgavevaretagelse. Det bidrager til at opbygge og fastholde viden og kompetence i staten, medvirker til at sikre attraktive arbejdspladser med et højt fagligt niveau og bidrager til, at udgifter til ekstern juridisk bistand reduceres.

Justitsministeriet har i samarbejde med Finansministeriet udarbejdet fælles retningslinjer, der bl.a. definerer, at de enkelte statslige myndigheder bør sørge for:

• at have relevante og tilstrækkelige juridiske kompetencer
• relevant intern organisering, herunder en central juridisk enhed på hvert ministerområde og evt. en såkaldt gatekeeper-funktion.
• grundige overvejelser inden indkøb af ekstern juridisk bistand; fx om hvad myndigheden selv kan bidrage med, forventet slutprodukt, mulig bistand fra andre myndigheder m.m.

Hent de fælles retningslinjer her

Løsning af juridiske opgaver i staten

Finansministeriet har indgået en aftale med Kammeradvokaten (Kammeradvokataftalen), som staten som udgangspunkt skal anvende, når der indkøbes juridiske ydelser i staten. Kammeradvokataftalen begrænser ikke statens ret til selv at løse juridiske opgaver, og giver desuden de statslige institutioner mulighed for at anvende andre advokater eller juridiske rådgivere end Kammeradvokaten.  

Prioriteret rækkefølge for løsning af statens juridiske opgaver

• anvende interne juridiske kompetencer
• få rådgivning fra andre myndigheder med kompetencer på området
• indkøbe ekstern juridisk bistand på aftalen med Kammeradvokaten, eller
• indkøbe ekstern juridisk bistand, jf. udbudslovens regler.

Retsudvalgets beretning B14 fra 2013 er grundlaget for den eksisterende Kammeradvokataftale og for løsning af juridiske opgaver i staten.

Tilgå Retsudvalgets beretning B14 fra 2013