Overgang til Statens It

I 2024 overgår en række institutioner, som har fået hostet deres Navision Stat og Statens BI-LDV løsninger hos KMD, til Statens It.

Økonomistyrelsen varetager i samarbejde med Statens It flytningen fra KMD til Statens It. Det sker ved at flytte nogle få institutioner ad gangen. Alle KMD-institutioner forventes at være overgået til Statens It inden årets udløb.

Sådan foregår flytningen

Økonomistyrelsen kontakter institutionerne og deres brugeradministratorer pr. mail ca. 1 måned før flytningen. Med mailen følger

  • en detaljeret beskrivelse af de opgaver, som institutionerne skal løse i forbindelse med flytningen
  • invitation til et virtuelt møde, hvor eventuelle spørgsmål til opgaver og flytteproces kan drøftes

Den dag, selve flytningen starter (dag 1), lukker institutionens adgang til Navision Stat og Statens BI-LDV kl. 6.00 om morgenen.

Hvis der ikke opstår problemer undervejs, vil institutionens brugere kunne få adgang til begge løsninger på dag 3.

Milepæle for overgangen til SIT

Tid   Aktivitet   
Fra 1 måned før flytning         Institutionen forbereder flytningen ved at udføre de opgaver, som er beskrevet i mailen
5 dage før flytning
Kl. 8.00
Brugeradministrationsmodulet BAM lukker.
Det er ikke muligt at foretage ændringer, herunder oprette/nedlægge brugere
Dagen før flytning For at minimere risikoen for fejl tilråder Økonomistyrelsen at:
- Alle betalinger færdiggøres 
- Alle betalingskladder bogføres ligesom indgående købsbilag behandles 
Dag 1 KMD lukker jeres Navision Stat og Statens BI LDV-løsning kl. 6.00. Herefter vil der ikke vil være adgang frem til, at institutionen modtager en klarmeldingsmail fra Statens It.
Dag 2 Statens It arbejder med opsætning af institutionens Navision Stat og Statens BI-LDV.
Dag 3 Institutionen modtager klarmeldingsmail fra Statens It
Institutionen gennemfører accepttest af Navision Stat og Statens BI-LDV løsningen, som sendes til Statens It

 

Alle brugere skal være registreret med mobiltelefonnummer

Alle institutioner, som hostes hos Statens It, skal benytte to-faktor-godkendelse via mobiltelefon. Økonomistyrelsen anbefaler, at brugeradministratorer går i gang med at forberede flytningen ved at sikre, at alle brugere er registreret med mobiltelefonnummer.

Spørgsmål og svar om flytning til SIT