Find priser for de fællesstatslige digitale løsninger i den gældende prisfolder.
Priserne for de fællesstatslige digitale løsninger svarer til Økonomistyrelsens samlede omkostninger til drift, vedligehold og udvikling af de enkelte it-systemer. Vi fordeler omkostningerne per system mellem de institutioner, som anvender systemet.
Vi regulerer priserne årligt, så de afspejler den generelle prisudvikling og de budgetterede omkostninger til systemerne, f.eks. nye systemfaciliteter.
For Statens HR gælder, at visse personalekategorier er undtaget fra betaling, fordi disse er undtaget oprettelse i løsningen.
Se undtagelser for oprettelse af personalekategorier i Statens HR (pdf)
Økonomistyrelsen pålægger fra første kvartal 2024 moms på fakturaer for udvalgte systemydelser, som Økonomistyrelsen stiller til rådighed.
Økonomistyrelsen har foretaget en juridisk afklaring af, hvilke systemydelser, som skal pålægges moms. Hvis en institution ikke har aftagepligt for systemydelsen, dvs. der ikke er et lovkrav om at institutionen skal anvende systemet, skal der pålægges moms på den pris, som Økonomistyrelsen leverer ydelsen for.
Institutionerne kan efterfølgende få momsen refunderet. Momsen og refunderingen afhænger af institutionstypen.
Følg med i nyheder om de fælles digitale løsninger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Aktuelt fra de fælles digitale løsninger i staten'