Aktiverne består af institutionens beholdninger og tilgodehavender, mens passiverne består af forpligtelser og egenkapital.
Aktiver og passiver er præsenteret hver for sig i balancen og bliver således ikke modregnet. Stigninger i aktiver eller fald i forpligtelser indregnes normalt som indtægter i resultatopgørelsen, mens fald i aktiver og stigninger i forpligtelser normalt indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. I nogle tilfælde er der dog et krav om at indregne bevægelser på balancens poster direkte på egenkapitalen.
Aktiver og passiver opgøres, så de viser de hoved- og underposter, som Økonomistyrelsen har stillet krav om.
Aktiverne på balancen består af institutionens beholdninger og tilgodehavender.
Overordnet kan balancens aktivside opdeles i følgende aktivtyper:
Anlægsaktiver undergrupperes altså i kategorierne immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Indregning betinger, at aktivet vil bidrage til institutionens målopfyldelse.
Anlægsaktiver værdifastsættes til kostpris inklusiv alle omkostninger foranlediget af anskaffelsen eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv, indtil det tidspunkt hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans, som besiddes med henblik på produktion, distribution, til udlejning eller til administrative formål.
Der skelnes mellem:
Materielle aktiver kan defineres som aktiver, der har fysisk substans, og som er bestemt til vedvarende eje og brug. Endvidere vil man ofte kunne besigtige et materielt aktiv og dermed være i stand til at identificere og klassificere aktivet ud fra en vurdering af aktivets hovedformål.
Finansielle anlægsaktiver vises som en post på balancens aktivside opdelt i:
Finansielle anlægsaktiver eksisterer kun i få statslige institutioner bortset fra den statsforskrivning, der er optaget som et finansielt aktiv i alle statslige virksomheder.
Omsætningsaktiver er en samlebetegnelse for aktiver med en brugstid på under ét år modsat anlægsaktiver, der har en brugstid på over ét år. Omsætningsaktiverne består af varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide midler.
Ved passiver forstås summen af egenkapital og indgåede forpligtelser.
Overordnet kan balancens passivside opdeles i følgende passivtyper:
Egenkapitalen er en residualpost, som udgør forskellen mellem aktiver og forpligtelser.
Forpligtelser kan være gældsforpligtelser eller hensatte forpligtelser (hensættelser). Gældsforpligtelser kan være kortfristede eller langfristede.
Langfristede gældsforpligtelser består af de interne statslige lån, som finansierer institutionens aktivmasse (FF4 Langfristet gæld samt statsgæld, prioritetsgæld og lån til finansiering af aktiver, som kun få institutioner har.
Kortfristede gældsforpligtelser omfatter gæld til leverandører af vare- og tjenesteydelser samt skyldig løn, feriepenge og overarbejde mv.
Hensættelser er en særskilt post placeret mellem gæld og egenkapital, fordi disse poster rummer et element af usikkerhed. Hensættelser er periodiseringer og har til formål at vise tab og forpligtelser, der vedrører indtrufne begivenheder, der sandsynligvis koste penge i fremtiden. Beløbets størrelse kan være usikker.
E-mail: statsregnskab@oes.dk
Årsrapporter for statens virksomheder er tilgængelige online.
