Kontoret for Løn- og Pensionssystem (LPS) arbejder hver dag for at sikre stabile og korrekte udbetalinger af løn og pension til omkring 375.000 statsligt ansatte og tjenestemænd.
Statens Lønløsning har siden 1969 udbetalt løn og tjenestemandspension til statslige og selvejende institutioner. Kontor for Løn- og Pensionssystem har ansvar for at vedligeholde, udvikle og optimere Statens Lønløsning, så systemet bedst muligt understøtter de processer, som er knyttet til udbetaling af løn og tjenestemandspension.
Kontoret består af medarbejdere med mange års erfaring og højt specialiseret viden og med blik for tværgående sammenhænge og it-udvikling. En god blanding af generalister og specialiserede profiler løser opgaver inden for løn- og pensionsudbetaling, projektledelse, it-sikkerhed, kommunikation og support. Kontoret udfordrer, udvikler og forbedrer arbejdsgange, processer og metoder på disse områder.