HR- og Kompetencesystemer

Kontoret for HR- og Kompetencesystemer (HKS) har ansvaret for de fællesstatslige systemer på HR-området, og arbejder for en moderne, sammenhængende og effektiv digital understøttelse af statens HR -processer.

Kontoret er systemejer af Statens Rekrutteringsløsning (SRL), Statens HR (SHR) og Statens Læring og Talent Management løsning (Campus). Systemerne understøtter de centrale HR-processer på det statslige område fra rekruttering og ansættelse over personaleadministration til medarbejder og kompetenceudvikling. Kontoret står for forvaltning, drift, vedligehold og videreudvikling af løsningerne i tæt samarbejde med systemleverandører og statens andre institutioner.  

Kontoret arbejder løbende med at videreudvikle systemporteføljen, med henblik på at understøtte de strategiske dagsordner for en mere effektiv og digitaliseret HR-praksis i staten.